Få tips og tricks til, hvordan du får mest ud af Teams Telefoni

De gamle bordtelefoner er skiftet ud med Microsoft Teams, der nu har afløst det tidligere system til fastnettelefoni. Det er dog nyt for mange at bruge sin computer som telefon, og derfor tilbyder AU IT nu korte introduktionsforløb til de forskellige opkaldsfunktioner i Teams for alle interesserede.

AU IT tilbyder introforløb til Teams Telefoni for alle interesserede. Foto: AU Foto

Siden foråret har AU’s IT-afdeling lukket eller flyttet godt 7.000 fastnetnumre til Microsoft Teams, der nu fungerer som nyt system til telefoni – udover, at det i forvejen bruges flittigt til videomøder, chat og som samarbejdsplatform.

Helt overordnet er telefoni via Teams mere fleksibelt end de gamle bordtelefoner, men det fungerer også anderledes, og det kan kræve noget tilvænning at lære de nye funktioner at kende.

På AU’s side om Teams Telefoni er der et videokursus med introduktion til de vigtigste funktioner.

Især relevant for medarbejdere, som arbejder med omstillingsfunktioner

Derudover tilbyder AU IT nu fleksible introduktionsforløb, hvor fx grupper eller afdelinger kan få undervisning i lige de funktioner, de har brug for. Forløbene er for alle interesserede, men kan især være nyttige for medarbejdere, som betjener hovednumre i fx omstillings- og supportfunktioner, og for de medarbejdere, der er i tvivl om, hvordan de bedst bruger Teams Telefoni i det daglige.

Spørgsmål, som man eksempelvis, kan få svar på:

  • Hvordan fungerer busy on busy-funktionen, hvor man styrer, hvorvidt der skal komme opkald ind, mens man sidder i et andet opkald?
  • Hvordan bruger man telefonsvareren i Teams?
  • Hvordan administrerer man en opkaldskø?
  • Hvordan tager man Teams-opkald på sin mobiltelefon?

Book et introduktionsforløb

Kontakt konsulent Birgitte Troldtoft, AU IT – Brugeroplevelser på btr@au.dk, hvis du eller din afdeling ønsker at få undervisning i Teams Telefoni. Sammen kan I afklare præcis, hvilke emner og funktioner, der skal tages op.

Typisk vil undervisningen have form som korte introduktionsforløb med mulighed for at stille spørgsmål, hvis der er brug for at få løst specifikke problemstillinger.

Mere information

Foruden muligheden for undervisning kan man finde sider med vejledninger og videointroduktion til Teams på medarbejdere.au.dk: