Årets sidste ord fra prodekan Per Baltzer Overgaard

For prodekan for forskning og talentudvikling Per Baltzer Overgaard var 2018 et år, hvor Aarhus BSS i høj grad viste, hvad vi dur til i forhold til eksterne midler. Men også et år, hvor der blev truffet en trist politisk beslutning.

17.12.2018 | Sinne B. Jakobsen

Foto: Sinne Brandt Jakobsen

Hvad vil du gerne fremhæve fra året, der er gået her på Aarhus BSS?

Jeg vil egentligt gerne starte med en trist observation, som ikke kun gælder Aarhus BSS, men alle danske uddannelsesinstitutioner – nemlig dimensioneringen på det internationale optag. Det er rent ud sagt en af de værste politiske beslutninger, jeg har oplevet i mine 30 år i den akademiske verden. Danmark er et lille land, og ligesom vi er afhængige af at handle med omverdenen, er vi også afhængige af at udveksle human kapital og menneskelige kapaciteter. Hvis vi lukker af for dét på de danske universiteter, er det meget trist for vores forskning og for vores uddannelser. Det siger jeg både som prodekan og som forsker…

En mere positiv observation fra 2018 er, at vi her på Aarhus BSS har vendt kurven i forhold til hjemtaget af eksterne midler, som jo har været en af vores hovedindsatser de seneste år. Mange flere forskere har haft succes med deres ansøgninger – både til små og store fonde. Det er en meget glædelig udvikling, særligt set i lyset af, at konkurrencen om midlerne jo bestemt ikke er blevet mindre.

Hvad glæder du dig mest til i 2019?

Jamen, jeg glæder mig til at fortsætte det gode arbejde omkring ekstern funding. De positive tal for 2018 tror jeg blandt andet skyldes, at vi igennem de sidste par år har systematiseret vores indsats i forhold til eksterne midler – både på fakultets- og institutniveau. Den indsats skal vi holde fast i og fortsætte med.

Noget af det, vi skal se på i 2018, er de mange private danske fonde, hvor der ligger et kæmpe potentiale. Der er et væld af meget forskellige fonde, og det er derfor også et vanskeligt landskab at navigere i. Til gengæld giver de private fonde tit forskeren flere muligheder og mere fleksibilitet end for eksempel EU-fondene, der er bundet op på bestemte virkemidler, præcise budgetter, meget faste planer, osv. Private fonde har en anden tilgang, og hvis de tror på ens idé, har man en langt større grad af frihed.

Når jeg besøger institutterne, bliver jeg ofte spurgt om disse fonde, så interessen er der helt klart. Nu gælder det bare om at styrke vores indsats, for alle vores konkurrenter opruster jo også. Derfor skal vi arbejde målrettet på få skabt nogle gode forbindelser og en mere systematisk tilgang til de private danske fonde. Her vil vores nye associate dean Ulrik Federspiel kunne bidrage med sin viden og sit netværk.

Hvad vil du gerne sige til medarbejderne her til sidst?

Jeg vil gerne kvittere for det store arbejde, der er blevet gjort her på fakultetet i år – blandt meget andet i forhold til eksterne midler. Jeg vil også gerne sige tak til det interne og tværfaglige peer review-udvalg, som vi nedsatte i starten af året. De har taget opgaven meget alvorligt og gjort et stort stykke arbejde.

De forskere, der har været igennem processen har været meget positive over at få feedback fra andre end deres fagfæller. Det styrker ansøgningen, da man får lukket faglige flanker af, måske får ny inspiration og i højere grad kan målrette sin ansøgning til et bredere fagligt publikum. Og netop dét er altafgørende, da virkelighedens bedømmelsesudvalg jo også er bredt sammensatte.

Aarhus BSS
308561 / i40