Mød din kollega: Jørgen Albæk Jensen

Helt oppe under loftet i de gule bygninger på Juridisk Institut ligger professor Jørgen Albæk Jensens kontor. Her har han siden 1986 forsket og undervist i stats- og forvaltningsret. Han har desuden været en hyppig brugt ekspert i medierne senest i forbindelse med Venstres partistøttesag. Her snakker vi lidt om dét at være forsker og dét at have både pligt til – og lyst til - at blande sig.

08.05.2019 | Sinne B. Jakobsen

Foto: Aarhus BSS Kommunikation

Jørgen, kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde her på Juridisk Institut?

Jeg har været her siden 1986 og forsker primært i stats- og forvaltningsret. Jeg er oprindeligt uddannet cand. scient. pol. og valgte relativt sent at fordybe mig i juraen. Siden da har jeg gået den ”slagne” vej fra adjunkt til professor.

Ud over min forskning og undervisning har jeg haft en række administrative poster som blandt andet studieleder og institutleder. For mig er administrativt arbejde ikke en pligt, men en god mulighed for at være med, hvor beslutningerne træffes. Jeg har helt klart en god evne til ikke at blande mig uden om. Hvis jeg ser noget, der undrer mig, så kan jeg ikke lade være med at blande mig.

Hvorfor valgte du at sadle om fra statskundskab til jura?

For mig er det tiltrækkende ved jura, at man her har nogenlunde præcise svar og kan tale om, hvad der er rigtigt og forkert. Inden for statskundskab er der altid flere sider af samme sag. Men der er ingen tvivl om, at de to fagområder er tæt forbundne, og at begge er centrale for vores samfund og demokrati.

Helt firkantet kan man jo sige, at juraen har at gøre med, hvordan samfundet bør fungere, mens statskundskab har at gøre med, hvordan samfundet så fungerer i praksis. Det spændingsfelt er virkeligt interessant. Derfor er det også naturligt at etablere tværfaglige projekter inden for de to fagområder.

Lige nu er jeg tilknyttet et projekt sammen med forskere fra Statskundskab, hvor vi undersøger embedsværkets rolle i dansk politik i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser. Projektet blev udbudt af Folketinget og handler kort og godt om, hvorvidt ministrene og embedsmændene har fået for meget magt. Og det er jo et virkeligt spændende spørgsmål fra både et juridisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Du bliver ofte brugt som ekspert i medierne, senest i forbindelse med Venstres partistøttesag. Hvad tænker du om forskerens rolle som deltager i den offentlige debat?

Jamen, helt overordnet siger Universitetsloven jo, at vi som forskere har pligt til at deltage i den offentlige debat. Det er jeg meget enig i. Jeg stiller derfor gerne min viden til rådighed, men kun inden for de områder, hvor jeg har noget at sige. Jeg udtaler mig ikke om ting, der ligger uden for mit fagområde. Det skal man passe meget på med som forsker. Det er jo i bund og grund lige meget, hvad vi synes og mener om alt muligt.

Du har også siddet med i politiske ekspertudvalg?

Ja, jeg var blandt andet medlem af den tidligere regerings partistøtteudvalg, hvor vi kom med anbefalinger til ændringer i partistøtteloven. Den slags udvalgsarbejde er meget meningsfyldt, og det er et godt tegn ved den politiske proces, at man på den måde inddrager eksperter. At det så ikke er alle anbefalinger, der bliver fulgt, er en anden sag. Men inden for netop partistøtte har vi fået skabt opmærksomhed omkring et vigtigt emne og god grobund for ændringer. Det er jeg glad for at have bidraget til.

Vi ser jo lige nu, hvordan man kan omgå partistøttereglerne og måske nok følge lovens bogstav, altså det skrevne ord, men ikke lovens ånd, altså selve hensigten med loven. Og det er et problem. Vores samfund er jo netop bygget op omkring, at vi alle følger hensigten med vores love og regler. De er der jo af en grund.

Nogen vil sige, at eksperter og forskningsbaseret viden er vigtigere for vores samfund end nogensinde. Er du enig i det?

Ja, det er jeg nok. Der er efterhånden flere eksempler på, hvordan politikere og meningsdannere stiller spørgsmålstegn ved fakta – f.eks. om hvorvidt Grundloven også gælder for udlændinge i Danmark. Og det gør den jo altså. Det er et faktum. Og det ærgrer mig, at man som politiker kan finde på at stille spørgsmålstegn ved det.

I vores samfund er alt efterhånden til diskussion, og det er en farlig vej at gå, fordi vi bliver immune over for usandheder. Det ser man i USA lige nu, og tendensen er også voksende i Danmark. Det er selvfølgelig helt ok at have forskellige holdninger, men det ødelægger den politiske diskussion, når man bevæger sig væk fra fakta. Som universitetet og som forskere har vi derfor en vigtig funktion – nemlig at stå vagt om den faktuelle viden og stille den til rådighed for borgere og samfund.

Du kan se tilbage på et langt liv på som forsker. Hvad har været de største oplevelser for dig?

Noget af det, jeg har været allergladest for, er faktisk at undervise. Det er dejligt at møde unge mennesker og hjælpe dem på vej. Derudover har jeg været virkelig glad for mine fire forskningsophold i USA. De har givet mig en masse både fagligt og personligt. Og endeligt har det været dejligt at være en del af Juridisk Institut. Det er et rart sted at være med gode og dygtige mennesker og et rigtig godt samarbejde på tværs af VIP og TAP.

Hvem er Jørgen, når han ikke er på arbejde?

Jeg læser en del, spiller bridge og er i det hele taget god til at holde fri, når jeg har fri. I de senere år har også vores tre børnebørn fyldt meget i fritiden. Jeg er også glad for at rejse - blandt andet til USA. Det er et fantastisk land – på en gang fascinerende og frygteligt. Som folk er amerikanerne utroligt gæstfrie, og det kunne vi måske lære noget af her i Danmark. Til gengæld kunne de så lære en masse af den måde, vi har indrettet vores samfund på.

 

Aarhus BSS
308561 / i40