Interview med Laborantpraktikant

Marie Vestergård har været praktikant på Aarhus Universitet på Institut for Molekylærbiologi og Genetik i forbindelse med sin uddannelse til laborant. Uddannelsen varer 2,5 år, hvor 1,5 år foregår på erhvervsakademiet og det sidste år er praktiktid i en virksomhed.

Hvorfor valgte du at blive praktikant på AU?
Jeg så opslaget på skolens intranet, og det fangede min interesse. Det handlede om molekylærbiologi og genetik, og netop det emne skulle vi have om i skolen på det tidspunkt, hvilket jeg synes lød som et spændende område.

Jeg har altid synes, at forskning var spændende, men netop forskningsdelen havde vi ikke haft så meget om på studiet. Dette har egentlig undret mig lidt efterfølgende, da de bruger mange laboranter til forskningen på universiteterne, men på studiet handler det meget om hvad man kan komme ud og arbejde med i industrien. Så derfor vidste jeg ikke helt, hvad jeg gik ind til. Efter en jobsamtale på instituttet fandt jeg det endnu mere interessant, og så det som et sted jeg godt kunne tænke mig at være.

Et spændende afsluttende projekt
Et af de mest spændende oplevelser, arbejdsmæssigt, har været mit afsluttende projekt om et bestemt protein i humane celler, hvor jeg virkelig fik lov til at komme i dybden med et emne. Jeg var med til at undersøge proteinet ARS2’s rolle i forhold til nedbrydning af RNA i cellerne. Så det var meget specifikt og en lille del af en større forskning på et molekylært niveau. Overordnet laver instituttet grundforskning i, hvordan cellerne i kroppen fungerer og der fokuseres på genetikken, dvs. der arbejdes primært med humane celler, DNA, RNA og proteiner.  

"Under mit projekt fik jeg mulighed for at sætte mig rigtig meget ind i teorien bag forskningen. Jeg fik en god forståelse for alt det molekylærbiologiske bag og gik helt i dybden med de molekylærbiologiske og genteknologiske teknikker, hvilket jeg lærte utrolig meget af."

Normalt kan man godt gå i dybden med teorien bag det forskningsprojekt man arbejder med, men først og fremmest er det vigtigt, at man fokuserer på teknikkerne, som man anvender i laboratoriet, fordi det som laborant mest handler om det praktiske arbejde. Derfor er der ikke altid tid til at undersøge selve forskningen nærmere. Hvis man har lyst og tid, så har man mulighed for at gå mere i dybden. Men med mit projekt, hvor jeg havde 6 uger i laboratoriet og skulle skrive en opgave om det, var der virkelig tid til at gå i detaljer om emnet, da teori, principper og resultatbehandling skulle fylde en del i opgaven.

Levede praktikken op til dine forventninger?
Mine forventninger var først og fremmest at få et tydeligt billede af, hvad en laborant lavede i forskningsmiljøet. Jeg håbede, at jeg ville få lov til at prøve alt det, som andre laboranter lavede på instituttet og at jeg blev sat godt ind i tingene i starten, hvorefter jeg med tiden selvstændigt kunne få tingene i hænderne. Disse forventninger blev indfriet i min praktiktid. Jeg følte at der var en tillid til, at jeg kunne springe ud i det selv og samtidig, at der var plads til at lave fejl ind i mellem, hvilket man kommer til. Det er et dejligt sted at være praktikant, da de tager professionelt imod en og man kan mærke, at de har haft praktikanter før. 

Hvad har du helt konkret lavet i din stilling på AU?

"På universitetet, arbejder man som laborant ofte sammen med en eller flere forskere (fx Ph.d. studerende eller Postdoc). Sammen med forskerne har jeg arbejdet med humane celler, nærmere betegnet HEK (Human Embryonic Kidney celler). Ud fra disse celler har jeg oprenset DNA, RNA og proteiner med efterfølgende genteknologiske analyser såsom Western blot, Northern blot, PCR og qPCR. Jeg har desuden arbejdet med kloning og hvad der her tilhører."

Ud over analysearbejdet, har jeg arbejdet med praktiske opgaver, såsom oprydning og rengøring af laboratorierne og vores kemikalierum. Jeg har haft ansvaret for opfyldning af vores cellelaboratorier hver 2. måned, herunder også rengøring af disse. Ofte har laboranterne ansvaret for at lave agarplader, medier og nogle enkelte buffere, så disse har jeg også fået lavet nogle af. Jeg har ikke haft nogle dage som jeg følte var ens, da der har været så mange forskellige opgaver. Jeg har virkelig haft mulighed for at komme rundt om mange ting, hvilket jeg føler har givet mig en god arbejdserfaring at tage med videre.

Som laborantpraktikant deltog jeg også i få møder, fx institutmøder eller møder laboranterne i mellem. Og ind i mellem var der arrangementer ud af huset med faglige oplæg og socialt samvær.

Hvad var det bedste i dit arbejde som laborant?
Jeg kunne bedst lide analysearbejdet i laboratorierne og det var heldigvis også det, som jeg brugte størstedelen af min tid på. Jeg fik lavet mange qPCR, til at analysere RNA, samt Western blot til analyse af proteiner, så disse metoder følte jeg efterhånden, at jeg kom godt ind i. Det gav mig en tilfredsstillelse at sidde selvstændigt med en analyse i laboratoriet og så i sidste ende få nogle brugbare resultater.

Hvordan er AU som arbejdsplads?
Jeg synes det er en rar arbejdsplads at være på, med et godt internationalt arbejdsmiljø. I den gruppe jeg var praktikant i, var der ansat mange udenlandske forskere, og sådan er det ofte på universitetet. Det giver en god blanding af forskellige typer af mennesker, hvilket er meget givende og meget af kommunikationen foregik på engelsk. Det var en udfordring for mig i starten, men jeg er glad for, at jeg har fået erfaringen med faglig kommunikation på engelsk.  

Der er generelt en uformel omgangstone på universitetet, som jeg finder mig rigtig godt til rette i. Så er der en vis fleksibilitet i forhold til mødetider, det skal bare passe sammen med dem du samarbejder med. 

Hvad kan du bruge din uddannelse til, når du er færdig?
Uddannelsen er i sig selv meget bred. Man kan som laborant arbejde i industrien, fx indenfor fødevarer, miljø eller medicin. Og så er der forskningsdelen, som også er et stort område, hvor man kan deltage i forskning på alle niveauer, hvor man fx anvender molekylære eller kemiske metoder.

Jeg var så heldig, efterfølgende at blive ansat på instituttet hvor jeg var praktikant, så jeg har fået mulighed for at få endnu mere erfaring indenfor molekylærbiologien og genetikken. Det har været en stor lettelse at blive ansat som laborant direkte efter elevforløbet, og så er det selvfølgelig et plus, at man bliver ansat et sted, hvor man godt kan lide at være.