Journalvejledning

Denne side beskriver de overordnede retningslinjer for journalisering på Aarhus Universitet.

Retningslinjerne er baseret på Universitetsledelsens beslutninger om:

  • hvorfor der skal journaliseres
  • hvad der skal journaliseres
  • hvem der har ansvaret for journalisering
  • hvordan arbejdet med journalisering er organiseret på AU.

Siden er som udgangspunkt henvendt til alle brugere af Workzone, dog vil dele af indholdet primært være relevant for superbrugere, ledere og den interesserede bruger.

Hvis du som bruger ønsker mere specifik viden om, hvordan rammerne udmøntes i dit arbejdsområde, anbefales du at gå til vejledningssiden eller kontakte din lokale superbruger. 

På siden Workzone/ESDH kan du finde mere information om Kendte Fejl, FAQ samt Opgraderinger.

Journalinstruks

Aarhus Universitets journalisering sker i ESDH-systemet Workzone, som er godkendt af Rigsarkivet til aflevering af universitetets arkivalier.

For den formelle aftale mellem Aarhus Universitet og Rigsarkivet henvises til Aarhus  Universitets journalinstruks.  

ESDH-systemet Workzone på AU

Arbejdet med journalisering og dokumentation af universitets administration foregår i et ESDH-system (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering).

På Aarhus Universitet har Universitetsledelsen besluttet, at Workzone anvendes som universitetets ESDH-system.

Nedenfor beskrives derfor de overordnede retningslinjer for, hvordan Workzone anvendes på AU.  

Hvis du ønsker konkrete vejledninger til, hvordan du anvender Workzone, anbefales du at gå til vejledningssiden, hvor du kan finde e-læringsvideoer; vejledninger til at arbejde direkte i Workzone; vejledninger til at arbejde med journalisering fra Office-produkterne; vejledninger til at arbejde med Workzone og stifinder samt vejledning til Workzone på Mac.