Strategisk ledelse i praksis
- værktøjskasse til strategiarbejde

Værktøjskasse med praktiske og konkrete redskaber til lokalt strategiarbejde. Materialet kan bruges både i større organisatoriske sammenhænge, fx på institutniveau, og understøtter også strategiarbejde i mindre afdelinger og teams.


Støtte til arbejdet med strategi

Denne værktøjskasse kan bruges, uanset hvor langt I er i jeres strategiske arbejde – både hvis I står ved begyndelsen af en strategisk proces, eller allerede arbejder systematisk med strategi. Den beskriver, hvordan I kan:

  • sætte strategisk retning for eget område
  • arbejde med at realisere den fælles AU strategi
  • engagere medarbejdere, så strategi bliver guidende i hverdagen

Hvad indeholder værktøjskassen?

  • Praktisk guide til strategiarbejde

    Materialet består af fem konkrete skridt i strategiarbejdet, som I kan vælge at bruge som et samlet forløb – eller udvælge de værktøjer, der giver mening i jeres kontekst. 

    Værktøjskassen bygger på metoden til strategirealisering beskrevet i “Meget mere ledelse med de samme kræfter” af Anders Trillingsgaard.
    Metoden ser strategi som en løbende bevægelse mod en ønsket fremtid – hvor retningen er tydelig, men vejen formes undervejs.

  • Procesplan

    En procesplan skaber overblik over, hvordan strategiarbejdet kan tilrettelægges og følges op over tid.

  • Interessentanalyse

    En interessentanalyse hjælper med at skabe fælles forståelse af de personer, grupper eller organisationer, der påvirkes af eller bidrager til strategiarbejdet.
     

Hvad er en strategisk retning?

En strategisk retning handler om at udvælge de vigtigste områder, man vil prioritere og udvikle de kommende år. 

En strategisk retning beskriver ikke alt, hvad I arbejder med, men peger på de få, væsentlige prioriteringer, der skal guide beslutninger og handlinger i hverdagen. En typisk faldgrube er at ende med en bred opgaveoversigt frem for tydelige valg og retning.