Arbejdstidsregler

De arbejdstidsregler som gælder for dig findes i den overenskomst, som du er omfattet af. En lang række overenskomster anvender statens arbejdstidsaftale.

Hvis du har læst teksten på denne side og har brug for mere information, er din lokale HR-afdeling klar til at besvare dine spørgsmål.


STATENS ARBEJDSTIDSAFTALE


Gælder den for dig?

Du er som medarbejder omfattet af statens arbejdstidsaftale, hvis du er ansat på en af de nedenfor nævnte organisationsaftaler. I dit ansættelsesbrev er der en beskrivelse af, hvilken organisationsaftale du er omfattet af.

Organisationsaftaler under OAO-S fællesoverenskomsten

  • Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK)
  • Maskinmestre i land
  • Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede i staten
  • Køkkenmedhjælpere i staten
  • Håndværkere og teknikere
  • Kantineledere
  • Vagtfunktionærer i staten
  • Ejendomsservicemedarbejdere
  • Grafiske arbejdere

Organisationsaftaler under CO10

  • Tandplejere
  • IT-medarbejdere i staten (PROSA) - med en enkelt undtagelse.
  • Kostfagligt personale (køkken)
  • Farmakonomer og defektricer
  • Socialrådgivere i staten
  • Bioanalytikere
  • Sygeplejersker i staten
  • Bygningskonstruktører, landmålingsteknikere, kartografer og kort-teknikere
  • Jordbrugsteknologer og jordbrugsteknikere samt forsøgsteknikere
  • Ergoterapeuter og fysioterapeuter

Organisationsaftaler under LC10

  • Faglærere og undervisningsassistenter ved SKT - med visse undtagelser som fremgår af organisationsaftalen (normperioden er f.eks. 1 år).

Dag- og døgnarbejdere

Dagarbejdere har en "normal dagarbejdstid" mellem kl. 06-19 på ugens første 5 dage – mandag til fredag.

Døgnarbejdere arbejder på alle tidspunkter af døgnet, også uden for den normale dagarbejdstid.

Reglerne for disse grupper er forskellige, men de har også mange fællestræk. Det vil fremgå af overskrifterne, om reglerne er fælles eller særlige for de to grupper. Langt de fleste medarbejdere på AU er ansat som dagarbejdere.

Arbejdstidens længde og opgørelsen

Normperiode

Normperioden er den tidsperiode, som arbejdstiden beregnes efter. I statens arbejdstidsaftale er normperioden 1 kalendermåned . Arbejdstiden i en normperiode beregnes som 7,4 timer gange antallet af kalenderdage minus fridage og eventuelle helligdage, (dog ikke helligdage, der falder på dage, hvor du alligevel har fri.) 

Hvis du har almindelig dagsarbejdstid, er fridage lørdage og søndage. Hvis din arbejdstid ligger uden for den almindelige arbejdstid, har du 26 særlige fridage  i kvartalet.

Eksempel på beregning af arbejdstid 

I maj 2024 er der 31 kalenderdage, heraf 8  lørdage/ søndage og 2 helligdage. Det giver 21 arbejdsdage i maj 2024.
•    Ved fuldtidsarbejde: 21 dage x 7,4 timer = 155,4 arbejdstimer.
•    Ved deltidsarbejde (20 timer/uge): 21 dage x (20/37) x 7,4 timer = 84 arbejdstimer.

Arbejdstidsopgørelsen 

Du skal opgøre din arbejdstid i dit lokale flekstidsskema, hvis du er omfattet af en formel flekstidsaftale eller i skema til arbejdstidsregistrering som findes på xxxxxxxxx. Al arbejdstid opgøres uden afrunding.

  1. Arbejdsdage: Tiden fra mødetidspunktet og til du kan gå hjem.  Pauser under ½ time medregnes, hvis du er til rådighed og ikke må forlade  arbejdsstedet.
  2. Lønnet fravær: Dage som sygedage, afspadsering, ferie og tjenestefrihed med løn medregnes med det antal timer, du skulle have arbejdet. Hvis ingen timetal er fastsat, medregnes 7,4 timer for fuldtidsansatte. Deltidsansatte medregner forholdsmæssigt.
  3. Rejsetid: Tid på tjenesterejser medregnes fuldt ud, men maksimalt 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på 13 timer gælder kun rejsetiden.
  4. Rådighedstjeneste: 
    I hjemmet medregnes med  1/3 timer pr. time
    På arbejdsstedet medregnes med ¾ timer pr. time
  5. Tilkald: Med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer, medmindre arbejdet ligger tæt på normalt arbejde eller sker som led i rådighedstjeneste. Tilkald betyder, at du skal møde op på arbejdsstedet. Arbejder du  fra bopælen, medregnes kun den faktiske tid. 

Weekendarbejdet der honoreres med weekendgodtgørelse - se nedenfor - indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse.
 

Over- og merarbejde

Overarbejdsgodtgørelse

Hvis du i løbet af en måned har arbejdet mere end den fulde arbejdstid, og  arbejdet var beordret eller nødvendigt for at klare arbejdsopgaverne forsvarligt, kan du få:

  • Afspadsering med 50% ekstra tid
  • Timeløn med et tillæg på 50%
  • En kombination af begge

Hvis du er deltidsansat, får du først 50% tillæg, når arbejdstiden overstiger fuld tid. Indtil da får du afspadsering eller almindelig løn for de ekstra timer.

Eksempel på beregning af overarbejdsgodtgørelse

Medarbejdere uden overarbejdsgodtgørelse  (merarbejdsgodtgørelse)

Hvis du er en af nedenstående medarbejdere, er du ikke omfattet af overarbejdsgodtgørelse:

  1. Du er omfattet af cheflønsaftalen (LR 35 og derover).
  2. Du er undtaget fra overarbejdsgodtgørelse gennem anden aftale, fx
    Ansat med et tillæg som kompensation for overarbejde
    Ansat undtaget fra overarbejdsregler i nye lønsystemer
  3. Du har afgørende indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og arbejdstid, eller dit arbejde er ikke let kontrollerbart, fx hvis du er leder med ansvar for at fordele arbejde.

Her er der ingen regler om 50% ekstra betaling. Godtgørelsen fastsættes af ledelsen efter drøftelse med dig og kan være i form af betaling, afspadsering eller en kombination.

Flekstidsordninger og distancearbejde

Flekstidsordninger, hvor du selv kan placere dele af arbejdstiden, påvirker ikke om du er omfattet af overarbejds- eller merarbejdsreglerne, men der kan være specifikke retningslinjer i din flekstidsordning . Spørg din lokale HR-medarbejder, om du er omfattet af en flekstidsaftale.

Distancearbejde, som udføres uden for den normale arbejdsplads ved hjælp af elektronisk kommunikation, er omfattet af de almindelige bestemmelser om over- og merarbejdsgodtgørelse. Lokale aftaler kan tilpasse arbejdstidsbestemmelserne for distancearbejde.
 

Ulempe- og weekendgodtgørelse

Ulempegodtgørelse for dagarbejdere

Hvis du arbejder på disse tidspunkter efter ordre eller godkendt tjenestefordeling, får du 25% ekstra i tillæg:

  • Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 
  • Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24
  • Søgnehelligdage (helligdage der falder på en hverdag) : Fra kl. 00 til kl. 24

Ulempetillæg gives uafhængigt af over-/merarbejdsgodtgørelse og weekendgodtgørelse. For deltidsansatte udbetales tillægget uanset om fuldtidsnormen er opfyldt eller ej. Tillægget kan omdannes til afspadsering efter aftale med ledelsen.

Der gives ikke ulempegodtgørelse for selvplanlagt arbejdstid eller rådighedstjeneste i hjemmet udenfor ordinær arbejdstid. 


Weekendgodtgørelse for dagarbejdere

Hvis du arbejder på disse tidspunkter efter ordre eller godkendt tjenestefordeling, får du 50% ekstra i tillæg:

  • Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24
  • Søgnehelligdage (helligdage der falder på en hverdag): Fra kl. 00 til kl. 24

Betaling kan være i form af:

  • Afspadsering med 50% ekstra
  • Timeløn med 50% tillæg
  • En kombination af begge

Du kan godt få både ulempe- og weekendgodtgørelse samtidig, hvis betingelserne er opfyldt, Weekendgodtgørelse udbetales uafhængigt af over-/merarbejdsgodtgørelse.  

Hvis du er deltidsansat medarbejder, udbetales weekendgodtgørelse, uanset om fuldtidsnormen er opfyldt eller ej.

Eksempler på godtgørelse for arbejde uden for almindelig dagsarbejdstid

Eksempel: En fuldtidsansat medarbejder med dagarbejdstid arbejder lørdag fra kl. 10 – 14


Fridage og inddragelse af fridage for døgnarbejdere

Du er døgnarbejder, hvis du arbejder på alle tider af døgnet. Du har som døgnarbejder  ret til mindst 26 fridage i kvartalet, som trækkes fra kalenderdagene ved opgørelse af normperioden . Antallet af fridage øges med søgnehelligdage (helligdage der falder på hverdage), medmindre disse falder på dage, hvor du normalt har fri. Har du f.eks. altid fri om fredagen, får du ikke en ekstra fridag i anledning af langfredag.

En fridag skal være på mindst 40 timer, eller mindst 36 timer hvis der indgår et helt kalenderdøgn.

Arbejdstiden bør tilrettelægges, så du får to sammenhængende fridage om ugen, og mindst 30 fridage om året skal være på søn- og helligdage.
Hvis du får  inddraget en fastlagt fridag, skal arbejdstiden godtgøres med afspadsering med 50% ekstra eller med løn med 50% tillæg. Du får mindst 6 timers godtgørelse pr. inddraget fridag.

Eksempler på beregning af fridage for døgnarbejdere


Ulempegodtgørelse for døgnarbejdere

For hver 37 timers arbejde mellem kl. 17 og kl. 06, optjener du 3 timers afspadsering. Ved aften- og nattjeneste (over 4 timer mellem kl. 15 og kl. 07) optjener du også 3 timers afspadsering pr. 37 timers arbejde.  Døgnarbejdere får altså ikke udbetalt 25% ekstra i tillæg som dagarbejdere men får i stedet timer til afspadsering.
 

Natpenge for døgnarbejdere

Hvis du arbejder mellem kl. 17 og kl. 06 efter ordre eller godkendt tjenestefordeling, får du et tillæg på 17,03 kr. pr. påbegyndte halve time (niveau fra 1997). Tillægget gælder ikke for rådighedstjeneste, medmindre det er på tjenestested uden soverum (her gives halv sats).
For arbejde i følgende tidsrum får du et tillæg på 30,46 kr. pr. påbegyndte halve time (niveau fra 1997):

  • Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 06
  • Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af tjenesten ligger efter kl. 14
  • Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24
  • Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06
  • Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24
  • Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24

Der gives ikke tillæg for rådighedstjeneste, men både 17,03 kr. og 30,46 kr. tillæg kan gives samtidigt.
 


MEDARBEJDERE UDEN FOR STATENS ARBEJDSTIDSAFTALE


AC-ansatte

Ifølge AC-overenskomsten (§ 13) har du som medarbejder, både hvis du er ansat som teknisk/administrativ medarbejder og videnskabelig medarbejder, en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Der er ingen regler om overarbejde som for eksempel for HK-ansatte, og du er som AC-medarbejder som udgangspunkt ikke omfattet af flekstidsaftaler.

Dette betyder, at din arbejdstid kan variere fra uge til uge, men i gennemsnit skal den være 37 timer pr. uge over en længere periode.

Selvom du som AC-medarbejder ikke har ret til afspadsering, kan du  tage fri for at justere din arbejdstid og sikre, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid bliver 37 timer. Dette giver en vis fleksibilitet i arbejdstiden, som kaldes ’fleksibel arbejdstilrettelæggelse’.
 

Særligt for videnskabelige medarbejdere

Som videnskabelig medarbejder kan du ikke være omfattet af en flekstidsaftale, og du får som udgangspunkt ikke godtgørelse for merarbejde.

Merarbejde for AC-medarbejdere i administrative stillinger

Som ansat i en administrativ stilling skal du selv tilrettelægge din arbejdstid og informere din leder om den. Hvis arbejdstiden går over 37 timer eller under 10 timer på en uge, skal du inddrage din leder. Konkret håndtering aftales lokalt, for eksempel:

  • Kortere justeringer (under en hel dag) kan du håndtere ved at skrive "fri" i kalenderen for de timer, du ikke er på arbejde
  • For mere end en fridag skal det aftales med din leder

I særlige tilfælde kan du få et engangsvederlag for merarbejde, hvis følgende kriterier er opfyldt:

  • Merarbejdet skal være pålagt som en særlig ordre eller være nødvendigt for at udføre arbejdet forsvarligt.
  • Merarbejdet skal have været af større omfang.
  • Merarbejdet skal have strakt sig over en længere periode, normalt mere end 4 uger.

Som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse kan du først honoreres for merarbejde, når det udgør væsentligt mere end 20 timer i kvartalet.

Som specialkonsulenter, chefkonsulent og chefkonsulent med personaleledelse kan du ydes et engangsvederlag, der fastsættes af ledelsen efter forhandling med dig. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som honorering af særlig indsats eller honorering af merarbejde.


Arbejdstidsregler for gartnere

Gartnere er ikke dækket af statens arbejdstidsaftale. I stedet gælder følgende regler:

  1. Overenskomst:
    • Organisationsaftale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsarbejdere.
  2. Natpengeregler:
    • Som beskrevet under reglerne for døgnarbejdere. (HUSK LINK)

Arbejdstid:

  • Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen.
  • Arbejdstiden opgøres over en periode på 4 uger.
  • Pauser på mindre end en ½ time, hvor du skal være til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet, tælles som arbejdstid. Andre pauser tælles ikke med.

Overarbejde:

  • Det kan aftales, at arbejde ud over den ugentlige norm opspares som fritimer til senere afvikling. Disse timer skal normalt afvikles inden for 3 måneder.
  • Hvis du arbejder mere end normtiden, på grund af ekstraarbejde efter ordre eller en godkendt tjenesteplan, får du godtgørelse for den ekstra tid med et tillæg på 50 %. Dette kan være i form af betaling eller afspadsering.
  • Du skal have besked dagen forud, hvis du skal arbejde længere end normalt. Hvis du ikke får besked og arbejder mere end 1 time ekstra, får du et ureguleret tillæg på 9,70 kr. per time.

Tilkaldevagt:

  • Overarbejde skal afspadseres inden for 3 måneder efter dets udførelse.
  • Hvis du bliver tilkaldt uden at være i vagttjeneste, får du mindstebetaling for 3 timer.

Arbejdstidsregler for journalister

Arbejdstiden for journalister i statens tjeneste opgøres kvartalsvist.

Arbejde, der går væsentligt ud over kvartalsnormen, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af din nærmeste leder, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid på 50 % i form af afspadsering.

For overarbejde, der ikke godtgøres med afspadsering som nævnt ovenfor, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af din årsnettoløn med tillæg af 50 %.