Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU)

Styrelsen for Forskning og Uddannelse hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Styrelsen blev etableret pr. 1. januar 2017 og overtog nogle af de opgaver, der tidligere hørte under Styrelsen for Forskning- og Innovation (FI), som nu er nedlagt. Læs mere om SFU her.


Administration af bevillinger

Der skal straks oprettes et projekt i økonomisystemet, når bevillingsskrivelsen modtages fra SFU også selvom forbruget først sker senere på året.

Bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond

For bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) er der indført automatisk udbetaling. Fra den dato udstedes ikke længere fakturaer for bevillinger givet af DFF. Det betyder, at der ikke skal udfærdiges salgsfakturaer på disse projekter. Det forudsættes af sagen på E-Grant er opdateret med AU’s sagsnummer og at bevillingshaver har accepteret bevillingsbetingelserne.

Retningslinjer

Den nedlagte Forsknings- og Innovationsstyrelse har i januar 2015 udgivet Vilkår for bevillinger Januar 2015 samt Tillæg til Vilkår for Bevillinger, som indeholder reglerne omkring automatiske udbetalinger samt afskaffelse af årsregnskaber for bevillinger givet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Publikationerne kan hentes på SFU’s hjemmeside og er stadig gældende.

Bevillingshaver har pligt til at opfylde vilkårene i ovenstående dokumenter.

Regnskab og afrapportering

Bevillingshaver skal aflægge faglig rapport senest 3 måneder efter bevillingsperiodens udløb. Fristerne for aflæggelse af regnskaber fremgår af det enkelte bevillingsbrev.

Regnskaber, rapporter samt ændringsanmodninger skal indsendes til SFU ved at logge ind på den relevante sag i E-grant.dk.