AU's klimaregnskab

Faldet siden 2018 skyldes særligt en reduktion i anvendelsen af olie og gas til opvarmning, færre flyrejser og eksterne forhold såsom et grønnere energimix fra strøm. Udviklingen skal ses i lyset af, at AU i samme periode har haft en vækst i årsværk på ca. 11 procent. CO2-udledningen pr. medarbejder er derfor faldet fra 4,6 ton CO2 i 2018 til 2,7 ton CO2 i 2024 - en reduktion på ca. 42 procent.

Af historiske grunde indgår energirelaterede aktiviteter (scope 3.3) affald (scope 3.5) og investeringer (scope 3.15) ikke i de målsætningsfaste områder, men på disse områder udledte universitetet samlet 1.623 ton CO2.

Endelig udledte AU i 2024 61.986 ton CO2 indenfor scope 3.1 og 3.2, som dækker køb af varer, tjenesteydelser og kapitalvarer. Disse opgøres på baggrund af en økonomibaseret metode.

Klimaregnskabet indeholder afslutningsvis en oversigt over ændringer i tidligere regnskaber, som både skyldes enkelte fejlrettelser og opdaterede emissionsfaktorer bagudrettet. Klimaregnskabet for 2023 er i den forbindelse blevet genberegnet, og viser nu en stigning i CO₂-udledningen på 1,3 procent fra 2022 til 2023.

Her følger en gennemgang af den metodiske ramme og de metoder som Aarhus Universitet anvender til klimaregnskabet.

Metodisk ramme

Aarhus Universitets klimaregnskab er udarbejdet i henhold til GHG-protokollen.
GHG-protokollen opdeler emissioner, som tilskrives en organisation, i tre forskellige scopes, dvs. tre overordnede kilder til CO2-udledning:

• Scope 1: Direkte udledning, som AU selv forårsager (afbrænding af f.eks. benzin og olie)
• Scope 2: Indirekte udledning, som kommer fra den energi AU køber (el og fjernvarme)
• Scope 3: Indirekte udledning bl.a. i forbindelse med de produkter og services, som AU forbruger og de flyrejser som ansatte foretager.

Metoder

Til opgørelse af Aarhus Universitets CO2-udledning anvendes to overordnede metoder: den aktivitetsbaserede metode og den økonomibaserede metode. Årsagen til anvendelsen af flere metoder følger nedenfor.

Aarhus Universitet første klimaregnskab var for 2018. Dette klimaregnskab udgør baseline for at følge udvikling i universitetets CO2-udledning og i forhold til universitetets klimamålsætninger. Ved udarbejdelsen af klimaregnskabet for 2018, var det muligt at indsamle relativt pålidelige CO₂-data for udledninger inden for scope 1, scope 2 samt for flyrejser og vand (scope 3). Disse data blev beregnet ved hjælp af den aktivitetsbaserede metode (se mere nedenfor).

Universitetets målsætninger for CO₂-reduktion blev fastsat ud fra de områder, der på daværende tidspunkt kunne måles på. Disse områder kaldes "de målsætningsfastsatte områder" og omfatter:

• Scope 1: Opvarmning på matriklen (0lie og gas), transport og landbrug (agerdyrkning og husdyr)
• Scope 2: Fjernvarme og elektricitet
• Scope 3: Flyrejser og vand (vand & spildevand)

Siden 2020 er omfanget af klimaregnskabet blevet øget, så en større del af universitetets samlede udledning kan opgøres og inkluderes i klimaregnskabet. Konkret gælder det opgørelse af CO2-udledning fra følgende:

• Brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3) affald (scope 3.5) og investeringer (scope 3.15), som alle beregnes vha. den aktivitetsbaserede metode. Disse udledninger kan dog ikke sammenlignes direkte med baseline, da der ikke foreligger data tilbage fra 2018. 
• Varer og tjenesteydelser (scope 3.1) og kapitalvarer (scope 3.2). som beregnes vha. en økonomibaseret metode.

Nedenfor fremgår en uddybning af begge metoder samt deres anvendelsesområder og begrænsninger. Alle anvendte metoder er desuden i overensstemmelse med et metodisk framework udviklet af klimaregnskabsgruppen under Danske Universiteter.

Den aktivitetsbaserede metode

Den aktivitetsbaserede metode anvendes i klimaregnskabet til at beregne CO2-udledningen på baggrund af konkrete data for forbrugte mængder, såsom energiforbrug, brændstof og rejseaktivitet. I modsætning til den økonomibaserede metode (beskrevet nedenfor), som tager udgangspunkt i udgifter i kroner, benytter den aktivitetsbaserede metode fysiske måleenheder – eks. kWh, liter eller kilometer – som derefter multipliceres med specifikke emissionsfaktorer.

Emissionsfaktorerne er typisk fra nationale eller internationale databaser, såsom Energistyrelsens standardfaktorer eller DEFRA (UK), og de tager højde for typen af aktivitet og energikilde. For eksempel vil fjernvarmeforbrug multipliceres med en emissionsfaktor, der afspejler varmeværkets energimiks og virkningsgrad. Derudover har Aarhus Universitets egne forskere udviklet enkelte emissionsfaktorer, som også anvendes i de nationale emissionsopgørelser.

Metoden muliggør mere præcise og direkte beregninger af udledninger, når detaljerede forbrugsdata er tilgængelige. Den er særligt velegnet til at beregne scope 1- og 2-emissioner (eks. direkte udledninger fra anvendt benzin og energiindkøb), men kan også anvendes til udvalgte kategorier i scope 3, hvor aktivitetsdata foreligger.

En særlig begrænsning ved den aktivitetsbaserede metode er, at den forudsætter adgang til detaljeret og pålidelig datarapportering for hver aktivitet, hvilket ikke altid er muligt.

Den økonomibaserede metode

Siden Aarhus Universitets første klimaregnskaber er der sket en positiv udvikling i mulighederne for at opgøre CO₂-udledninger, hvilket har gjort det muligt at medtage en større del af universitetets klimaaftryk. En væsentlig udvikling er introduktionen af den økonomibaserede metode, som blev anvendt første gang i klimaregnskabet for 2020.

Den økonomibaserede metode anvendes til beregning af scope 3.1 og 3.2, der dækker udledninger fra køb af varer, tjenesteydelser og kapitalvarer.

Metoden kobler forbrugsdata med emissionsfaktorer via klassifikationer, der matcher vare- og tjenestekategorier i det økonomiske regnskab – eksempelvis standardiserede varekoder i UNSPSC (United Nations Standard Products and Services Code). Dette gør det muligt at tilknytte relevante emissionsfaktorer til konkrete forbrugskategorier, hvor det ellers ikke vil være muligt at få information om CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Metoden giver et bredt og helhedsorienteret billede af organisationens klimaaftryk, men den har også visse begrænsninger:

• Emissionsfaktorerne bygger på sektorgennemsnit indenfor relativt brede økonomiske kategorier, og de afspejler derfor ikke variationer på produkt- eller virksomhedsniveau.
• Datagrundlaget er typisk flere år ældre end den aktuelle regnskabsperiode.
• Metoden er ikke velegnet til at sammenligne udledninger over tid, da den antager at én krone brugt indenfor en given kategori repræsenterer en fast mængde CO2. Det betyder, at køb af dyrere varer inden for samme kategori kan give indtryk af et stigende klimaaftryk, selvom den faktiske udledning forbundet med produktionen ikke nødvendigvis er højere. Omvendt kan skift til billigere varer indenfor kategorien give indtryk af reduktioner, selvom udledningen reelt er tæt på uændret.

Metoden bliver dog løbende mere præcis og dækkende over tid, fordi der over tid indgår flere varekategorier, og fordi emissionsfaktorerne gradvist udvikles for mere detaljerede underkategorier.

Ved klimaregnskabet for 2023 tog Aarhus Universitet et nyt værktøj i brug fra en privat IT-leverandør, som ved hjælp af kunstig intelligens og maskinlæring bedre kan matche universitetets økonomiske forbrug med relevante emissionsfaktorer. Det betyder, at en større del af AU's økonomiske aktiviteter kan inkluderes i klimaregnskabet. Derudover begynder leverandøren også at inkludere produktspecifikke emissionsfaktorer fra udvalgte leverandører, hvilket på sigt vil give et mere detaljeret klimaregnskab.

Med denne tilgang til fortsat metodeudvikling forventer Aarhus Universitet, at det fremover kan blive nødvendigt at justere tidligere års klimaregnskaber på baggrund af ny viden. Dette er en naturlig konsekvens af at arbejde med et område i løbende udvikling.

Her præsenteres Aarhus Universitets CO2-udledning i 2024. 

Først præsenteres resultaterne for de målsætningsfastsatte områder. Dernæst præsenteres resultaterne for brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3), affald (scope 3.5) og investeringer (scope 3.15). Disse områder er ligesom de målsætningsfastsatte områder beregnet ved hjælp af den aktivitetsbaserede metode, men kan ikke sammenlignes med baseline, da der ikke foreligger data tilbage fra 2018. NB! Der skal tages højde for, at det procentuelle fald i udledninger forventeligt ville have været større, hvis benzin og diesel fra arbejdsrelateret kørsel ikke var blevet tilføjet kategorien "Transport" fra 2020. Havde data været tilgængelige og anvendt i 2018, ville baseline derfor have været højere, og det faktiske fald i CO2-udledning frem mod 2024 ville fremstå større.

Til sidst præsenteres resultaterne for scope 3.1 og 3.2, der dækker udledninger fra indkøb af varer og tjenesteydelser (3.1) samt kapitalvarer (3.2). Disse er beregnet ved hjælp af den økonomibaserede metode.

Resultater for de målsætningsfastsatte områder

Af tabel 1 fremgår en oversigt over CO2-udledningen i 2024 for de målsætningsfastsatte områder. Aarhus Universitet udledte samlet 23.476 ton CO2 på de målsætningsfastsatte områder. Dette svarer til et fald på 11 procent i forhold til 2023 og 35 procent i forhold til 20182.

Af tabel 2 fremgår en oversigt over CO2-udledningen pr medarbejder på de målsætningsfastsatte områder. Sammenlignet med 2023 er udledningen reduceret med på 13 procent pr. medarbejder og 42 procent pr. medarbejder sammenlignet med 2018. Denne reduktion skal ses i sammenhæng med, at universitetet i samme periode har oplevet en vækst i antal årsværk på cirka 11 procent.

Nedenfor uddybes udviklingen indenfor de forskellige kategorier.

Tabel 1: AU's CO2-udedning i 2024 for de målsætningsfastsatte områder

Scopes	Kategori	Ton CO2
Scope 1	Opvarmning på matriklen (olie & gas)	590
	Transport	1.145
	Landbrug	3.647
Scope 2	Fjernvarme	2.337
	Elektricitet	4.390
Scope 3	Vand & spildevand	2.104
	Flyrejser	9.263
Samlet	Total	23.476

Tabel 2: AU's CO2-udedning i 2018 til 2024 pr. medarbejder (årsværk)

Beskrivelse	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024
CO2-udledning pr. medarbejder (årsværk)	4,6	3,8	2,2	2,3	3,1	3,1	2,7
Udvikling i procent ift. 2018		-17 %	- 52 %	- 51 %	- 33 %	- 33 %	- 42 %

Scope 1

Indenfor scope 1 har der været følgende udvikling for kategorierne ”Transport”, “Opvarmning på matriklen”, og “Landbrug”.

Transport: 
Aarhus Universitet havde en udledning på 1.145 ton CO2 i 2024 fra kategorien ”Transport”, der dækker forbrug i Aarhus Universitets biler, arbejdskøretøjer, forskningsskibet (Aurora) samt arbejdsrelateret kørsel i egne biler. Dette svarer til en stigning på 2 procent i forhold til 2023 og 25 procent i forhold til 2018. Udviklingen fra 2023 er særligt drevet af et øget aktivitetsniveau fra AU’s forskningsskib Aurora. Stigningen i forhold til 2018 skyldes primært, at Aarhus Universitet fra klimaregnskab 2020 tilføjede forbrug af benzin og diesel fra arbejdsrelaterede køretøjer, såsom traktorer, til kategorien ”Transport”. Udviklingen fra 2018-2024 er derfor ikke fuldt sammenlignelig.

Opvarmning på matriklen:
Aarhus Universitet havde en udledning på 590 ton CO2 i 2024 fra kategorien ”Opvarmning fra matriklen”, der dækker forbrug af olie og gas. Dette svarer til en reduktion på 5 procent i forhold til 2023 og 65 procent i forhold til 2018. Udviklingen er særligt drevet af, at AU afvikler brugen af oliefyr og reducerer gasforbruget.

Landbrug: 
Aarhus Universitet havde en udledning på 3.647 ton CO2 fra universitetets landbrugsaktiviteter. Dette svarer til et fald på 9 procent i forhold til 2023 og 23 procent i forhold til 2018. Udviklingen er blandt andet drevet af en reduktion i udledningen fra malkekvæg og gødningshåndtering for både malkekvæg og svin.

Scope 2

Indenfor scope 2 har der været følgende udvikling for kategorierne “Fjernvarme” og “Elektricitet”.

Fjernvarme:
Aarhus Universitet havde en udledning på 2.337 ton CO2 fra forbruget af fjernvarme. Dette svarer til et fald på 51 procent i forhold til 2023 og en stigning på 5 procent i forhold til 2018. Faldet i forhold til 2023 skyldes særligt en markant lavere emissionsfaktor for fjernvarmen fra Kredsløb i Aarhus. Den store ændring kan særligt tilskrives, at 2023 var et ekstraordinært år, da en større brand i Kredsløbs silo med træpiller betød, at de brændte mere kul af end normalt. Stigningen på 5 procent i forhold til 2018 skyldes særligt ændrede input af brændsler i fjernvarmen fra de fjernvarmeværker, som er leverandør af fjernvarme til Aarhus Universitet. I samme periode har Aarhus Universitet således reduceret forbruget af fjernvarme med 9 procent.

Elektricitet: 
Aarhus Universitet havde en udledning på 4.390 ton CO2 fra forbruget af elektricitet. Dette svarer til et fald på 2 procent i forhold til 2023 og et fald på 56 procent i forhold til 2018. Udviklingen skyldes særligt, at det danske energimix er blevet grønnere gennem udbygning af bl.a. sol- og vindenergi, samtidig med at universitetet siden 2018 har reduceret sit strømforbrug med 13 procent.
Udviklingen fra 2024 indenfor kategorierne i scope 2, i forhold til henholdsvis 2023 og 2018 (baseline), er illustreret i nedenstående figurer.

Scope 3

Indenfor scope 2 har der været følgende udvikling for kategorierne “Vand og spildevand” samt ”flyrejser”.

Vand og spildevand: 
Aarhus Universitet havde en udledning på 2.104 ton CO2 fra vand og spildevand. Dette svarer til en reduktion på 16 procent i forhold til 2023 og reduktion på 48 procent i forhold til 2018. Udviklingen kan især tilskrives en markant reduktion i forbruget af vand.

Flyrejser: 
Aarhus Universitet havde en udledning på 9.263 ton CO2 fra flyrejser. Dette svarer til en stigning på 4 procent i forhold til 2023 og et fald på 27 procent i forhold til 2018.

Resultater fra brændstof og energirelaterede aktiviteter, affald og investeringer

Af tabel 3 fremgår en oversigt over CO2-udledningen fra brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3), affald (scope 3.5) og investeringer (scope 3.15). Som omtalt i metodeafsnittet foreligger der ikke data for disse kategorier tilbage til 2018, og de indgår derfor ikke i de målsætningsfastsatte områder.

Tabel 3: Aarhus Universitets CO2-udledning i 2024 fra brændstof og energirelaterede aktiviteter, affald og investeringer

Kategori	Ton CO2
Brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3)	338
Affald (scope 3.5)	10
Investeringer (scope 3.15)	715

Brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3): 
Af tabel 2 fremgår det, at Aarhus Universitet udledte 338 ton CO2 fra brændstof og energirelaterede aktiviteter, hvilken er en stigning på 7 procent i forhold til 2023. Denne kategori omfatter udledninger forbundet med produktion og transport af brændstoffer, der forbruges af Aarhus Universitet, men som ikke allerede indgår i scope 1. Det inkluderer f.eks. udledninger fra udvinding, raffinering og transport af brændstof.

Affald (scope 3.5): 
Af tabel 2 fremgår det, at Aarhus Universitet udledte 10 ton CO2 fra affald, hvilket er et fald på 70 procent ift. 2023. Udviklingen skyldes primært lavere emissionsfaktorer for affald.

Investeringer (scope 3.15): 
Af tabel 2 fremgår det, at Aarhus Universitet udledte 715 ton Co2 fra investeringer. Jævnfør Afsnit 4 nedenfor, kan udviklingen ikke sammenlignes meningsfyldt med 2023, da en væsentlig større del af Aarhus Universitets aktiebeholdning i 2024 er dækket af CO2-data ift. tidligere. Dette skyldes, at universitetet har skiftet kapitalforvalter, som nu leverer mere omfattende klimadata.

Resultater for scope 3.1 (varer og tjenesteydelser) og scope 3.2 (kapitalvarer)

Af tabel 4 fremgår det, at Aarhus Universitet i 2024 udledte 55.878 ton CO2 fra universitetets indkøb af varer og tjenesteydelser (scope 3.1) og 6.108 ton CO2 fra universitetets indkøb af kapitalvarer (scope 3.2).

Tabel 4: Aarhus Universitets CO2-udedning i 2024 fra varer, tjenesteydelser og kapitalvarer

Scope	Ton CO2
Varer og tjenesteydelser (scope 3.1)	55.878
Kapitalvarer (scope 3.2)	6.108
Total	61.986

Fra scope 3.1 er de fem største kategorier (UNSPSC) for CO2-udledning følgende:

• Laboratorie og måleudstyr
• Grafiske og kunstneriske tjenesteydelser
• Møbler og inventar
• Bygnings- og anlægskonstruktion og vedligeholdelsesydelser
• Levende planter, animalsk materiale og tilbehør og forbrugsstoffer.

Fra scope 3.2 er de fem største kategorier (UNSPSC) for CO2-udledning følgende:

• Laboratorie og måleudstyr
• Møbler og inventar
• Entreprenørmaskiner og tilbehør
• Køretøjer samt tilbehør og komponenter
• Maskiner og tilbehør til industriel fremstilling og forarbejdning.