AU's klimaregnskab

Aarhus Universitet har i Klimastrategi 2020-2025 defineret en målsætning om at reducere universitetets CO2-udledning med 35 pct. i 2025 ift. baseline i 2018. Målopfyldelsen er fulgt løbende i de årlige klimaregnskaber for de såkaldte ’målsætningsfastsatte områder’, hvor det er muligt at følge en udvikling tilbage til periodens start med pålidelige data og metoder. . Tabel 1 giver et overblik over de områder, hvis udledning opgøres i 2025-regnskabet, samt hvilke områder, der (også) er blandt de målsætningsfastsatte.

Tabel 1: Områder der indgår i Aarhus Universitets Klimaregnskab 2025

Scope	Område	Målsætningsfastsat område (35 pct.-område)
1	Opvarmning på matriklen (gas) Transport Landbrug	✔ ✔ ✔
2	Fjernvarme Elektricitet	✔ ✔
3.1 3.1 3.2 3.3 3.5 3.6 3.15	Køb af varer og tjenesteydelser Vand og spildevand (delmængde) Køb af kapitalvarer Brændstof og energirelaterede aktiviteter Affald Flyrejser Investeringer	✔   ✔

I 2025 udledte Aarhus Universitet 30.398 ton CO2 inden for de målsætningsfastsatte områder, der er omfattet af 35 pct.-målsætningen. Det svarer til en reduktion på 8 pct. sammenlignet med 2024 og en reduktion på 43 pct. ift. baseline i 2018. 

Faldet siden 2018 skyldes især en reduktion i forbruget af vand, færre rejsekilometer med fly, afvikling af olie og en reduktion i gasforbruget til opvarmning samt eksterne forhold såsom et grønnere energimix fra strøm. Udviklingen skal ses i lyset af, at Aarhus Universitet i samme periode har haft en vækst i årsværk på ca. 15 pct. CO2-udledningen per medarbejder er derfor faldet fra 6,8 ton CO2 i 2018 til 3,4 ton CO2 i 2025 – en reduktion på ca. 50 pct. 

Det er her væsentligt at nævne, at kategorien for ’vand og spildevand’ udgør en væsentligt større andel af udledningen for de målsætningsfastsatte områder i 2025 end i de tidligere klimaregnskabsår. Det skyldes, at Klimakompasset i den seneste version af emissionsfaktordatabasen har opskrevet CO2-belastningen ift. håndtering af spildevand ganske markant, hvilket også påvirker tidsserierne bagudrettet, der er genberegnet på den baggrund.

Køb af varer, tjenesteydelser og kapitalvarer (scope 3.1 og scope 3.2) er ikke en del af de målsætningsfastsatte områder, men er værd at fremhæve, da de udgør de store enkeltstående udledningskategorier i klimaregnskabsøjemed. Aarhus Universitets udledning er her estimeret til 61.440 ton CO2 i 2025.

Yderligere scope 3-faktorer som brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3), affald (scope 3.5) og investeringer (scope 3.15) indgår ligeledes ikke i de målsætningsfastsatte områder, men på disse områder udledte universitetet samlet 1.027 ton CO2 i 2025.

Klimaregnskabet indeholder til sidst en samlet oversigt over ændringer ift. tidligere regnskaber, herunder både enkelte korrektioner af tidligere års aktivitetsniveauer samt opdaterede emissionsfaktorer bagudrettet.

Nedenfor følger en gennemgang af den metodiske ramme samt de specifikke metoder, som Aarhus Universitet anvender til klimaregnskabet. Metoderne er de præcist samme, der er anvendt i universitetets seneste klimaregnskaber. 

Metodisk ramme

Aarhus Universitets klimaregnskab er udarbejdet i henhold til GHG-protokollen.
GHG-protokollen opdeler emissioner, som tilskrives en organisation, i tre forskellige scopes, dvs. tre overordnede kilder til CO2-udledning:

• Scope 1: Direkte udledning, som AU selv forårsager (afbrænding af f.eks. benzin og olie)
• Scope 2: Indirekte udledning, som kommer fra den energi AU køber (el og fjernvarme)
• Scope 3: Indirekte udledning bl.a. i forbindelse med de produkter og services, som AU forbruger og de flyrejser som ansatte foretager.

Metoder

Til opgørelse af Aarhus Universitets CO2-udledning anvendes to overordnede metoder: den aktivitetsbaserede metode og den økonomibaserede metode. Årsagen til anvendelsen af flere metoder følger nedenfor.

Aarhus Universitet første klimaregnskab var for 2018. Dette klimaregnskab udgør baseline for at følge udvikling i universitetets CO2-udledning og i forhold til universitetets klimamålsætninger. Ved udarbejdelsen af klimaregnskabet for 2018, var det muligt at indsamle relativt pålidelige CO₂-data for udledninger inden for scope 1, scope 2 samt for flyrejser og vand (scope 3). Disse data blev beregnet ved hjælp af den aktivitetsbaserede metode (se mere nedenfor).

Universitetets målsætninger for CO₂-reduktion blev fastsat ud fra de områder, der på daværende tidspunkt kunne måles på. Disse områder kaldes "de målsætningsfastsatte områder" og omfatter:

• Scope 1: Opvarmning på matriklen (0lie og gas), transport og landbrug (agerdyrkning og husdyr)
• Scope 2: Fjernvarme og elektricitet
• Scope 3: Flyrejser og vand (vand & spildevand)

Siden 2020 er omfanget af klimaregnskabet blevet øget, så en større del af universitetets samlede udledning kan opgøres og inkluderes i klimaregnskabet. Konkret gælder det opgørelse af CO2-udledning fra følgende:

• Brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3) affald (scope 3.5) og investeringer (scope 3.15), som alle beregnes vha. den aktivitetsbaserede metode. Disse udledninger kan dog ikke sammenlignes direkte med baseline, da der ikke foreligger data tilbage fra 2018.
• Varer og tjenesteydelser (scope 3.1) og kapitalvarer (scope 3.2). som beregnes vha. en økonomibaseret metode.

Nedenfor fremgår en uddybning af begge metoder samt deres anvendelsesområder og begrænsninger. Alle anvendte metoder er desuden i overensstemmelse med et metodisk framework udviklet af klimaregnskabsgruppen under Danske Universiteter.

Den aktivitetsbaserede metode

Den aktivitetsbaserede metode anvendes i klimaregnskabet til at beregne CO2-udledningen på baggrund af konkrete data for forbrugte mængder, såsom energiforbrug, brændstof og rejseaktivitet. I modsætning til den økonomibaserede metode (beskrevet nedenfor), som tager udgangspunkt i udgifter i kroner, benytter den aktivitetsbaserede metode fysiske måleenheder – eks. kWh, liter eller kilometer – som derefter multipliceres med specifikke emissionsfaktorer.

Emissionsfaktorerne er typisk fra nationale eller internationale databaser, såsom Energistyrelsens standardfaktorer eller DEFRA (UK), og de tager højde for typen af aktivitet og energikilde. For eksempel vil fjernvarmeforbrug multipliceres med en emissionsfaktor, der afspejler varmeværkets energimiks og virkningsgrad. Derudover har Aarhus Universitets egne forskere udviklet enkelte emissionsfaktorer, som også anvendes i de nationale emissionsopgørelser.

Metoden muliggør mere præcise og direkte beregninger af udledninger, når detaljerede forbrugsdata er tilgængelige. Den er særligt velegnet til at beregne scope 1- og 2-emissioner (eks. direkte udledninger fra anvendt benzin og energiindkøb), men kan også anvendes til udvalgte kategorier i scope 3, hvor aktivitetsdata foreligger.

En særlig begrænsning ved den aktivitetsbaserede metode er, at den forudsætter adgang til detaljeret og pålidelig datarapportering for hver aktivitet, hvilket ikke altid er muligt.

Den økonomibaserede metode

Siden Aarhus Universitets første klimaregnskaber er der sket en positiv udvikling i mulighederne for at opgøre CO₂-udledninger, hvilket har gjort det muligt at medtage en større del af universitetets klimaaftryk. En væsentlig udvikling er introduktionen af den økonomibaserede metode, som blev anvendt første gang i klimaregnskabet for 2020.

Den økonomibaserede metode anvendes til beregning af scope 3.1 og 3.2, der dækker udledninger fra køb af varer, tjenesteydelser og kapitalvarer.

Metoden kobler forbrugsdata med emissionsfaktorer via klassifikationer, der matcher vare- og tjenestekategorier i det økonomiske regnskab – eksempelvis standardiserede varekoder i UNSPSC (United Nations Standard Products and Services Code). Dette gør det muligt at tilknytte relevante emissionsfaktorer til konkrete forbrugskategorier, hvor det ellers ikke vil være muligt at få information om CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Metoden giver et bredt og helhedsorienteret billede af organisationens klimaaftryk, men den har også visse begrænsninger:

• Emissionsfaktorerne bygger på sektorgennemsnit indenfor relativt brede økonomiske kategorier, og de afspejler derfor ikke variationer på produkt- eller virksomhedsniveau.
• Datagrundlaget er typisk flere år ældre end den aktuelle regnskabsperiode.
• Metoden er ikke velegnet til at sammenligne udledninger over tid, da den antager at én krone brugt indenfor en given kategori repræsenterer en fast mængde CO2. Det betyder, at køb af dyrere varer inden for samme kategori kan give indtryk af et stigende klimaaftryk, selvom den faktiske udledning forbundet med produktionen ikke nødvendigvis er højere. Omvendt kan skift til billigere varer indenfor kategorien give indtryk af reduktioner, selvom udledningen reelt er tæt på uændret.

Metoden bliver dog løbende mere præcis og dækkende over tid, fordi der over tid indgår flere varekategorier, og fordi emissionsfaktorerne gradvist udvikles for mere detaljerede underkategorier.

Ved klimaregnskabet for 2023 tog Aarhus Universitet et nyt værktøj i brug fra en privat IT-leverandør, som ved hjælp af kunstig intelligens og maskinlæring bedre kan matche universitetets økonomiske forbrug med relevante emissionsfaktorer. Det betyder, at en større del af AU's økonomiske aktiviteter kan inkluderes i klimaregnskabet. Derudover begynder leverandøren også at inkludere produktspecifikke emissionsfaktorer fra udvalgte leverandører, hvilket på sigt vil give et mere detaljeret klimaregnskab.

Med denne tilgang til fortsat metodeudvikling forventer Aarhus Universitet, at det fremover kan blive nødvendigt at justere tidligere års klimaregnskaber på baggrund af ny viden. Dette er en naturlig konsekvens af at arbejde med et område i løbende udvikling.

3. Resultater

Nedenfor præsenteres Aarhus Universitets CO2-udledning i 2025.

Først præsenteres resultaterne for de målsætningsfastsatte områder. 

Dernæst præsenteres resultaterne for scope 3.1 og 3.2, der dækker udledninger fra indkøb af varer og tjenesteydelser (3.1) samt kapitalvarer (3.2). Disse er beregnet vha. den økonomibaserede metode. 

Til sidst resultaterne for brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3), affald (scope 3.5) og investeringer (scope 3.15). Disse områder er ligesom de målsætningsfastsatte områder beregnet ved hjælp af den aktivitetsbaserede metode, men mangler et sammenligningsgrundlag, der går tilbage til 2018.

Resultater for de målsætningsfastsatte områder

Af Tabel 2 fremgår en oversigt over den estimerede CO2-udledning i 2025 for de målsætningsfastsatte områder. Aarhus Universitet udledte her samlet 30.398 ton CO2 på de målsætningsfastsatte områder. Dette svarer til en reduktion på 8 pct. ift. 2024 og 43 pct. ift. 2018.[1] 

Af Tabel 3 fremgår en oversigt over CO2-udledningen per medarbejder på de målsætningsfastsatte områder. Sammenlignet med 2024 er udledningen reduceret med 11 pct. per medarbejder og 50 pct. per medarbejder sammenlignet med 2018. Denne reduktion skal ses i sammenhæng med, at universitetet i samme periode har oplevet en vækst i antal årsværk på cirka 15 pct. – fra 7.871 årsværk i 2018 til 9.033 i 2025.

Nedenfor uddybes udviklingen inden for de forskellige kategorier. 

Tabel 2. Aarhus Universitets CO2-udledning i 2025 for de målsætningsfastsatte områder

Scopes	Kategori	Ton CO2
Scope 1	Opvarmning på matriklen (olie & gas)	674
	Transport	1.222
	Landbrug	3.676
Scope 2	Fjernvarme	1.412
	Elektricitet	3.038
Scope 3	Vand & spildevand	13.532
	Flyrejser	6.845
Samlet	Total	30.398

 

Tabel 3. Aarhus Universitets C02-udledning 2018-2025 per medarbejder (årsværk)

Beskrivelse	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025
CO2-udledning pr. medarbejder (årsværk)	6,8	5,3	3,7	3,5	4,5	4,4	3,8	3,4
Udvikling i procent ift. 2018		-21 %	-45 %	-48 %	-34 %	-35 %	-44 %	-50 %

 

Scope 1

Inden for scope 1 har der været følgende udvikling i kategorierne ’opvarmning på matriklen’, ’transport’ og ’landbrug’.

Opvarmning på matriklen

Aarhus Universitet udledte 674 ton CO2 i 2025 i kategorien ’opvarmning på matriklen’, som omfatter forbrug af gas (især på Campus Viborg). Det er en stigning på 14 pct. ift. 2024, men fortsat et fald på 60 pct. sammenlignet med 2018.

Stigningen sker på trods af, at det samlede forbrug af naturgas og biogas faldt med 2 pct. i 2025. Den højere CO2-udledning skyldtes, at en større del af gasforbruget i 2025 kom fra indkøbt naturgas frem for biogas. Årsagen er ustabile biogasleverancer i de kolde perioder, hvor behovet for opvarmning er størst. Derfor har Aarhus Universitet måttet købe og anvende en større andel naturgas som kompensation. [1]

Transport

Aarhus Universitet udledte 1.222 ton CO2 i 2025 i kategorien ’transport’, der dækker forbrug i Aarhus Universitets biler, arbejdskøretøjer, forskningsskibet (Aurora) samt arbejdsrelateret kørsel i ansattes egne biler. Det svarer til en stigning på 7 pct. ift. 2024, og en stigning på 4 pct. ift. 2018. Udviklingen fra 2024 er særligt drevet af et øget aktivitetsniveau fra universitetets forskningsskib Aurora – fra 65.984 L diesel i 2024 til 90.491 L i 2025. 

Det er ligeledes værd at bemærke, at udviklingen i udledningen fra 2018 til 2025 ikke er fuldt sammenlignelig, da Aarhus Universitet først ifm. klimaregnskab 2022 tilføjede komplet forbrug af benzin og diesel fra medarbejderkørsel i egne biler. Sammenligner man alene udviklingen for de transportkategorier, der kan antages at være rimeligt sammenlignelige over tid – dvs. Aarhus Universitets egne køretøjer samt Aurora – er udledningen faldet med 23 pct. over den samlede periode.

Landbrug

Aarhus Universitet havde i 2025 en udledning på 3.676 ton CO2 fra universitetets landbrugsaktiviteter. Dette svarer til en stigning på 6 pct. ift. 2024, men fortsat en reduktion på 22 pct. ift. 2018. Udviklingen i den samlede periode er bl.a. drevet af en reduktion i udledningen fra malkekvæg samt gødningshåndteringen for både malkekvæg og svin. 

 

Scope 2

Inden for scope 2 har der været følgende udvikling i kategorierne ’fjernvarme’ og ’elektricitet’.

Fjernvarme

Aarhus Universitet udledte 1.412 ton CO2 i 2025 i kategorien ’fjernvarme’. Det svarer til en reduktion på 40 pct. ift. 2024, og en reduktion på 36 pct. ift. 2018. Reduktionen i det seneste år skyldes særligt en markant lavere emissionsfaktor for fjernvarme fra Kredsløb i Aarhus, hvor hovedparten af universitetets fjernvarme stammer fra. Selvom aktivitetsniveauet i kategorien også faldt i 2025, kan størstedelen af reduktionen i CO2-udledning tilskrives ændrede input af brændsler i fjernvarmen. For hele perioden fra 2018 til 2025 er Aarhus Universitets reelle forbrug af fjernvarme dog samtidig reduceret med 26 pct.[1]

Elektricitet

Aarhus Universitet udledte 3.038 ton CO2 i 2025 i kategorien ’elektricitet’. Det svarer til en reduktion på 31 pct. ift. 2024, og en reduktion på 70 pct. ift. 2018. Udviklingen skyldes særligt, at energimixet i Danmark, og i de kommuner, hvor universitetets matrikler er beliggende, er blevet grønnere vha. udbygning af bl.a. sol- og vindenergi, samtidig med at universitetet siden 2018 har reduceret sit elforbrug med 12 pct.

Udviklingen i 2025 inden for kategorierne i scope 2, ift. baseline og ift. 2024, er vist i nedenstående figurer.

 

Scope 3

Inden for scope 3 har der været følgende udvikling i kategorierne ’vand og spildevand’ samt ’flyrejser’.

Vand og spildevand

Aarhus Universitet udledte 13.532 ton CO2 i 2025 i kategorien ’vand og spildevand’. Det svarer til en stigning på 15 pct. ift. 2024, men fortsat en reduktion på 35 pct. ift. 2018. Udviklingen kan især tilskrives en markant reduktion i forbruget af vand i den første del af målsætningsperioden.

Klimakompasset har i den seneste version af emissionsfaktordatabasen opskrevet CO2-belastningen ift. håndtering af spildevand ganske markant (se også afsnit vedr. rettelser og ændringer), hvorfor kategorien for vand i år samlet set udgør en væsentligt større andel af udledningen for de målsætningsfastsatte områder end i de tidligere år. 

Flyrejser

Aarhus Universitet udledte 6.845 ton CO2 i kategorien ’flyrejser’. Det svarer til en reduktion på 26 pct. ift. 2024, og en reduktion på 46 pct. ift. 2018. Udviklingen skyldes i højere grad en reduktion i flyrejsernes gennemsnitlige længde i 2025 (målt i antal km), da antallet af registrerede flyrejser faktisk har set en svag stigning. 

 

Resultater for øvrige Scope 3 kategorier

Varer og tjenesteydelser (scope 3.1) og kapitalvarer (scope 3.2)

Som beskrevet er opgørelsen af CO2-udledningen som følge af køb af varer, tjenesteydelser og kapitalvarer forholdsvist ny i klimaregnskabssammenhæng, og som opgøres vha. den økonomibaserede metode.

Kategorierne er under ét dem, som volumenmæssigt fylder mest i Aarhus Universitets samlede udledningsregnskab (se afsnit om ’Samlet udledning’ nedenfor).

Af Tabel 4 fremgår det, at Aarhus Universitet i 2025 udledte 54.860 ton CO2 fra universitetets indkøb af varer og tjenesteydelser (scope 3.1) og 6.580 ton CO2 fra universitetets indkøb af kapitalvarer (scope 3.2). 

Tabel 4. Aarhus Universitets CO2-udledning i 2025 fra varer, tjenesteydelser og kapitalvarer

Kategori	Ton CO2
Varer og tjenesteydelser (scope 3.1)	54.860
Kapitalvarer (scope 3.2)	6.580
Total	61.440

Fra scope 3.1 er de fem største kategorier (UNSPSC) for CO2-udledning følgende:

• Laboratorie- og måleudstyr (6.931 ton CO2)
• Ledere og specialister og administrative tjenester (3.924 ton CO2)[1]
• Møbler og inventar (3.777 ton CO2).
• Bygnings- og anlægskonstruktion og vedligeholdelsesydelser (3.352 ton CO2)
• Levende planter, animalsk materiale og tilbehør og forbrugsstoffer (3.327 ton CO2)

Brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3), affald (scope 3.5) og investeringer (3.15)

Af Tabel 5 fremgår en oversigt over CO2-udledningen fra brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3), affald (scope 3.5) og investeringer (3.15). Som omtalt i metodeafsnittet foreligger der ikke data for disse tilbage til baselineåret 2018, og de indgår af samme grund ikke i de målsætningsfastsatte områder.

Tabel 5. Aarhus Universitets CO2-udledning i 2025 fra brændstof og energirelaterede aktiviteter, affald og investeringer

Scope	Ton CO2
Brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3)	313
Affald (scope 3.5)	9
Investeringer (scope 3.15)	705

Brændstof og energirelaterede aktiviteter (scope 3.3)

Af Tabel 5 fremgår det, at Aarhus Universitet udledte 313 ton CO2 fra brændstof og energirelaterede aktiviteter i 2025. Denne kategori omfatter udledninger forbundet med produktion og transport af brændstoffer, der forbruges af Aarhus Universitet, men som ikke allerede indgår i scope 1. Det inkluderer fx udledninger fra udvinding, raffinering og transport af brændstof. Udledningen i 2025 svarer til en stigning på 4 pct. ift. 2024 og korrelerer med den generelle stigning i transportkategorien (scope 1). 

Affald (scope 3.5)

Af Tabel 5 fremgår det, at Aarhus Universitet udledte 9 ton CO2 fra affald i 2025, hvilket svarer til en reduktion på 7 pct. ift. 2024. Udviklingen skyldes primært lavere emissionsfaktorer for mange affaldskategorier. 

Investeringer (scope 3.15)

Af Tabel 5 fremgår det, at Aarhus Universitet udledte 705 ton CO2 som følge af investeringer. Det svarer til en reduktion på 1 pct. ift. 2024. Udledningen fra investeringskategorien er m.a.o. ca. på niveau med det seneste klimaregnskabsår.