Universiteterne er under et pres, og det gælder ikke mindst de humanistiske og kulturvidenskabelige forsknings- og undervisningsmiljøer. Det er ikke forkert at bruge ordet krise, når vi taler om humanioras legitimitet og prestige i dele af offentligheden og i det politiske system. Det stiller Arts over for store udfordringer. Sådan lyder det fra Morten Nissen, som netop er blevet valgt som ny forperson for Akademisk Råd.

”Den status, som vidensinstitutioner har i samfundet, er under stor forandring. Den forandring formes både af teknologisk udvikling, ændrede styringsformer og en ideologisk anti-intellektualisme, som nok især går hårdt ud over humaniora i de her år. Humaniora sættes i defensiven, samtidig med at mere teknisk-administrative tænkemåder bliver dominerende langt ind i de humanistiske fag”, siger Morten Nissen og fortsætter:

”Samtidig oplever vi en regulær omsorgskrise i vores samfund. Det er ikke kun de unge, der er ramt af en trivselskrise. Det en konsekvens af et stadig stærkere fokus på optimering. Og det er faktisk uanset, om vi snakker mennesker eller produkter. Det kræver refleksive, dialogiske, syntetiserende og innovative modsvar med afsæt i humanioras styrkesider, hvor vi både insisterer på at tænke ind i store helheder og peger på, hvordan vores viden indgår i praktiske sammenhænge”.

Morten Nissen peger på, at han opfatter Akademisk Råd som et forum, der kan være med til at understøtte, facilitere og udvikle de modsvar på tværs af de forskellige fag og forskningsmiljøer på fakultetet.

Reformudfordringer og AI

Helt umiddelbart står Faculty of Arts i de kommende år over for en kandidatreform, der kan ramme humaniora hårdt uddannelsesmæssigt og økonomisk. Det bliver ret afgørende, hvordan den udfordring bliver håndteret. Kan man f.eks. udvikle flere erhvervskandidatuddannelser inden for rammerne af Arts og i givet fald, hvordan kan det så ske? Der ligger nogle erfaringer fra forskellige fagmiljøer, som har et tæt samspil med både virksomheder og institutioner. Her skal Akademisk Råd understøtte, at der bliver tale om nogle fornuftige og fremadrettede løsninger, påpeger Morten Nissen.

Men vi står også over for en mere grundlæggende forandring i forhold til både forskning og undervisning i form af udbredelsen af kunstig intelligens (AI), lyder det fra Morten Nissen, som peger på, at det er også et emne, som i de kommende år bør præge dagsordenen i Akademisk Råd og diskussionerne på tværs af de faglige miljøer på fakultetet.

”Lige nu kan der være en tendens til, at diskussionerne om AI fokuserer meget ensidigt på en bekymring om studerende, som kunne finde på at snyde til eksamen. Men vi er nødt til at forstå, at fremvæksten af AI også vil komme til at forandre og udvikle hele det akademiske felt”, siger Morten Nissen og fortsætter:

”AI giver udfordringer, men det giver også nye muligheder for udvikling af både undervisningen og forskningen, hvis rækkevidde vanskeligt kan overvurderes. Det er ikke en udfordring, som vi står alene med på universiteterne. Vi ved fra historien, at når en ny ’tekstlig’ teknologi kommer på banen eller ændrer sig radikalt, så følger ret omfattende samfundsmæssige forandringer i kølvandet. Det gælder uanset om vi taler journalistik og kommunikation, kunst og litteratur - eller for den sags skyld administration og sagsbehandling i alt fra byggesager til organisering af velfærdsindsatser. Og det gælder selvfølgelig forskning og undervisning.”