Kære alle

I modtog tidligere i denne uge en mail fra mig om kandidatreformen, og hvordan dimensionering og ændring af kandidatlandskabet kommer til at medføre store ændringer for os alle sammen her på fakultetet. Det er en svær opgave, men jeg har tiltro til at vi i fællesskab kan løse den.

Jeg har nu været dekan på Arts i lidt over et år, og det er jo intet mindre end et fantastisk fakultet! Uanset hvor jeg kommer hen, møder jeg medarbejdere med et højt kvalitetsniveau og en meget stor evne og vilje til samarbejde.

Jeg er også glad for, at vi på Arts har en fantastisk gruppe af funktions- og afdelingsledere, der sammen med mig og resten af fakultetsledelsen i slutningen af maj brugte to dage til at diskutere, hvilke pejlemærker der skal give retning til fremtidens Arts. Målet er at skabe et robust fakultet, som også i fremtiden kan udvikle sig med de forandringer, som er blevet en indgroet del af dét, at være et universitet i dag.

Det er helt essentielt, at vi passer godt på Arts og vores medarbejdere, og derfor er rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) om ’Et kvantitativt og kvalitativt studie af ph.d.-studerendes sexismeoplevelser og fastholdelse i forskerkarrierer’ ekstra trist læsning. Rapporten tegner et billede af en akademisk verden, hvor ph.d.-studerende i betydeligt omfang oplever at blive udsat for sexistiske hændelser, som påvirker deres arbejde, sundhed og karrierevalg. Det er særligt kvindelige ph.d.-studerende, som har ubehagelige oplevelser, men problemet angår ikke kun kvinder, ligesom jeg heller ikke tror, det kun gælder ph.d.-studerende. Vi er i fakultetsledelsen helt enige om, at vi ikke vil tolerere sexisme, og derfor orienterede institutlederne mig i sidste uge om de mange lokale indsatser, som er sat i gang. Det er en problematik, som har fakultetsledelsens store bevågenhed, og vi vil til september igen diskutere mulige nye indsatser med ligestillingsudvalget på fakultetet.

I mange måneder har flyttetrommerne rumlet, og jeg har jo tidligere meldt ud, at dekansekretariatet flytter i Nobel. Det viser sig desværre ikke at være muligt, så mens vi kigger efter andre muligheder, vil jeg gerne begynde at tale med jer alle om, hvordan et fremtidigt liv for Arts vil kunne se ud i det store perspektiv.

Jeg vil gerne bidrage til, at vi i højere grad bliver samlet fysisk, så vi kan få en bedre integration mellem uddannelses- og forskningsmiljøerne på institutterne. Jeg kan se, at vores aktiviteter på Katrinebjerg og Moesgaard indgår i vigtige samarbejder der, og derfor bør de blive, hvor de er, og Emdrup ligger godt, hvor det ligger. Men jeg er overbevist om, at resten af fakultetet ville få stor glæde af at befinde sig fysisk sammen. Det ville øge vores synlighed – både for os selv og andre – og dermed medvirke til at understøtte en stærk, fælles identitet for medarbejdere og studerende. Det er også vigtigt, at Arts er synlig for byen og for det omgivende samfund, og at fakultetets hverdag derved medvirker til at formidle Arts’ bredde og bidrag til forskning og uddannelse.

Vi er i øjeblikket ved at undersøge, om en sådan vision kan lade sig gøre i universitetsbyens sydlige ende. Hvis vi kan samles her, vil vi kunne flytte ind i et universitetsbyggeri, der er lavet til os med det formål at prioritere det gode studie- og arbejdsmiljø i og mellem bygningerne. De af jer, som kører eller cykler op ad Randersvej, har kunnet følge med i opførelsen af den nye campus til BSS. Det bliver virkelig godt og giver rigtig god mulighed for, at både forskere og studerende kan mødes på tværs – et rigtigt campusuniversitet.

Jeg har en vision om, at vi på Arts kan blive en del af det. Et fællesskab, hvor fagligheder og idéer kan mødes, og hvor vi sammen kan udvikle ny viden. Ikke kun internt på Arts, men også med andre fagligheder fra andre fakulteter og sammen med blandt andet udviklingsafdelinger, virksomheder og fonde, som får mulighed for at bosætte sig på campus.

Det er jo netop det, et universitet handler om, og jeg er oprigtig glad for at stå i spidsen for et fakultet, som står på et solidt fundament, og som på trods af udfordringer har mulighed for at skabe et fantastisk fremtidigt studie- og arbejdsmiljø.

Det er godt med visioner og drømme, og dem vil jeg gerne sende jer på sommerferie med. Nyd de lange sommernætter, solen og friheden, og så mødes vi igen i august og fortsætter med det, vi er gode til – forskning, uddannelse og samarbejde.

Rigtig god sommer til alle.

Maja