Samtykke ved indhentelse af reference

Her finder du den mailtekst, som du skal sende til den ansøger, som AU ønsker at indhente reference på.


Du er blevet oplyst om, at det er dig, som vi har valgt at gå videre med til eventuel besættelse af den ledige stilling. Derfor vil vi gerne indhente reference.

Hvis du ønsker at give samtykke til indhentelse af reference, beder vi dig besvare denne mail med oplysning om referencens/referencernes navn og telefonnummer.

Det er frivilligt for dig, om du ønsker at give samtykke til ovenstående. Manglende samtykke vil dog kunne få indflydelse på den endelige beslutning, om du tilbydes stillingen. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes ved at kontakte undertegnede.

Oplysningerne vil alene blive brugt i forbindelse med ansættelsesproceduren og bliver herefter slettet.

Referencen vil vedrøre indhentelse af oplysninger om følgende emner:

  • Arbejdsrelation
  • Verifikation af oplysninger du har givet i forbindelse med ansøgning
  • Faglige og personlige kompetencer, arbejdsopgaver og resultater
  • Præstationer og arbejdskapacitet

Aarhus Universitet indhenter referencen/referencerne med hjemmel i forvaltningslovens § 29, Persondataforordningens artikel 6 stk. 1 a og evt. artikel 9 stk. 2 a.