Dine AU-adgangskoder skal blive på AU-systemer. Få gode råd til at håndtere dine koder.
AU ligger inde med mange værdifulde data i form af fx forskningsresultater, registre og databaser. Det er også informationer, der er interessante for IT-kriminelle og fremmede magter. Derfor skal AU-adgangskoder kun bruges til AU-systemer og må ikke genbruges udenfor AU.
Bruger du den samme kode til fx dit Wi-Fi derhjemme, til streamingtjenester, til sociale medier og som bruger på AU, får kriminelle frit spil og adgang til vigtige AU-systemer, hvis koden knækkes blot ét af stederne.
Som et ekstra lag af beskyttelse bruger vi desuden totrinsbekræftelse på AU's systemer. Totrinsbekræftelsen sikrer, at det er dig, der logger ind, og ikke en som blot har gættet eller stjålet din adgangskode. Totrinsbekræftelse kan også aktiveres på dine egne tjenester.
Få flere gode råd til at passe godt på dine login-oplysninger.
På AU sikrer en række krav til din adgangskode, at den er stærk, hvilket vil sige svær at gætte. Den skal frem for alt være:
En god adgangskode skal være svær at gætte, men nem for dig at huske. Du kan derfor lave en adgangskode, som en sammentrukket sætning, der er let at huske; en såkaldt passphrase.
Se mere om, hvordan du laver en passphrase.
Totrinsbekræftelse er et redskab til at tjekke, at du er den, du giver dig ud for at være, når du logger ind. Typisk skal du bekræfte det på din telefon. Det er i praksis den eneste effektive måde at hindre andre i at udgive sig for dig online. Stort set alle logins med en AU brugerkonto anvender i dag totrinsbekræftelse, men enkelte steder er det fortsat et tilvalgt.
For både din egen og for AU's skyld bør du også slå totrinsbekræftelse til på særligt din private mailkonto, men også fx sociale medier og andre steder, hvor du logger ind med en adgangskode. Din identitet er indgang til både personlige og følsomme oplysninger, og du passer godt på den med totrinsbekræftelse.
Se, hvordan du aktiverer totrinsbekræftelse på AU i denne vejledning.
Se også, hvordan du aktiverer totrinsbekræftelse på en række populære tjenester på sikkerdigital.dk.
Er du i tvivl om din adgangskode er god nok?