Tegltag
Bygningerne i Universitetsparken og Vennelystparken har med få undtagelser gule tegltage med 33 graders teghældning med rene ubrudte tagflader. Der skal være fokus på at bevare bygningernes skaptskårne udtryk, hvor de oprindelige intensioner ift. enkle detaljer ved tagfod og gavle er vigtige at fastholde.
Bygning 1265-1268, Victor Albeck Bygningen, er ikke omfattet af retningslinjerne.
Universitetsparkens og Vennelystparkens bygninger opført fra 1933 til idag har præcise sadeltagsprofiler jf. den funktionelle tradition. Tagene har en taghældning på 33 grader bortset fra bygningskompleks 1260, Naturhistorisk Museum, der har en hældning på 40 grader. Tagene er belagt med gule vingetegl, med afsluttende tagsten i gavle lagt i mørtel.
Bygningerne fra 1930-erne var oprindeligt udført med indbyggede tagrender og murede rygninger med lodrette udluftsningskanalsten. Bygningerne står idag alle med retkantede tagrender samt med murede rygninger eller ventilationsrygninger.
Da universitetets første bygninger blev opført i 1930-erne var det første gang man i Danmark brugte gule mursten og gule vingetagsten til et større offentligt byggeri. De oprindelige tagsten på universitetets ældste bygninger var fra Emiliedal Teglværk, der blev nedlagt i 1970. Vingeteglene fra Emiliedal Teglværk er lysgule, kulbrændte og produceret af blåler. De har vist sig at patinere i en grålig tone som harmonerer flot med murværkets udtryk. Universitetsparkens bygninger var også oprindeligt belagt med gule vingetegl fra Hemmerslev Teglværk og Volstrup Teglværk.
"Langt tilbage i historien er danske bygninger fortrinsvist opført med røde teglsten i murværk og på tage. Det skyldes bl.a. at rødleret, der brændes til rød tegl, ligger øverst i jorden og dermed er lettest at grave op. Blåleret, der på grund af et større indhold af kalk brændes til den gule tegl, ligger dybere og brændingen er vanskelig. Derfor er ældre, gult murværk en sjældenhed i Danmark. I lange tider betragede man også gule mursten som noget simpelt, der f.eks. ved byhuse kun blev brugt på gårdsiden, mens de røde mursten blev brugt på den repræsentative facade mod gaden. Og byens tage er fortringsvist er belagt med røde tagsten, så Danmark set fra luften overvejende er et rødt land. Derfor var det i begyndelsen af 1930'erne noget helt specielt med den gule tagsten, der for første gang blev anvendt i større mændgder ved Aarhus Universitet. Den gule taqgsten er ikke blot vanskelig at fremstille, den er også mindre holdbar end den røde. Herom vidner en del tagrenoveringer ved universitetets gule bygninger."
Olaf Lind, "Arkitekturfortællinger", side 157-59.
Dansk produktion af gule tagsten produceret af blåler blev indstillet i 1999 grundet holdbarhedsproblemer. Da produktionen blev genoptaget i 2015 var produktionsmetoderne omlagt, så gule tagsten herefter blev produceret af rødler tilsat titandioxid
Tagsten
De oprindelig tagsten havde lys gulgrøn farve med varieret spil, der patinerede i grålige nuancer. Da tagsten ikke har samme holdbarhed som murværk og derfor udskiftes over tid, er målet ved hver tagomlægning at genskabe den oprindelige sammenhæng mellem tagflader og facademurværk, så godt som muligt.
Reparationer og valg af tagsten ved mindre omlægninger
Ved reparationer bruges tagsten svarende til bygningens eksisterende tagsten.
Ved mindre reparationer på bygninger med oprindelige tagsten kan de suppleres med eksisterende nedtagne tagsten af den aktuelle type fra AUs materialelager. Ved omlægning af større eller mindre flader med ældre tagsten fra Emiliedal Teglværk, Hemmerslev Teglværk og Volstrup Teglværk skal tagstene tilstandsvurderes. Brugbare tagsten skal så vidt muligt genbruges eller henlægges på AU’s materialelager til brug ved fremtidige reparationer.
Valg af tagsten ved omlægning af hele tagflader
Ved omlægning af hele tagflader skal nye tagsten i geometri, struktur og farve være så tæt som muligt på den oprindelige tagsten fra Emiliedal Teglværk. Prøver på de oprindelige Emiliedal-tagsten kan lånes fra AUs materialelager.
Mål på nye tagsten skal svare til mål på de oprindelige vingetegl fra Emiliedal Teglværk; længde 390 mm, bredde 260 mm, dækbredde 220 mm og længde under nakke 340 mm.
Overfladekvaliteterne i de oprindelige vingetegl, der var produceret af blåler og brændt i kulfyrede i ringovne, kan ikke opnås med de nuværende produktionsmetoder (2023), hvor gule vingetegl produceres af rødler tilsat titandioxid og brændt i gasfyrede ovne. Nyproducerede gule vingetegl, har derfor en varmere, mørkere og mere ensartet farve i forhold til de oprindelige vingetegl. Røde tagsten kan fås med varieret spil, dette skal eftersøges for de gule tagsten, men er vanskeligt ift. nuværende produktionsmetoder.
Farven kan rammes bedre ved agobering, hvor lysere gult teglslam brændes ind i overfladen af vingeteglen. Ved angobering er vingeteglen dog ikke et gennemfarvet produkt, og de anvendes derfor ikke i Universitetsparken.
Kontakt Campus Plan og Projekt for prøver og nærmere oplysninger.
Tagform
Bygningers prismatiske skarpe hovedform bevares ved at fastholde den oprindelige enkelhed i tagflader, tagfod og gavle.
Tagfladerne står rene uden synlige tekniske bygningsdele, da luftindtag og afkast fra tekniske anlæg føres ud via hulsten indmuret i facaden, gennemgående ventilationstagrygning eller via selvstændige bygningselementer på terræn.
De første bygninger fra 1930'erne havde med både indbyggede tagrender og nedløb en endnu skarpere hovedform. I dag fremstår så godt som alle bygninger med retkantede tagrender og indbyggede nedløb.
Tagfods- og gavldetaljer
Gavldetaljer
Mørtelfuge ved gavlafslutning udføres så smal som muligt. Murværket i gavlafslutningerne skal suppleres med genbrugssten i samme type, så reparationen bliver mindst mulig synlig. Evt. tilslutninger ved facademur over tagfladen udføres denne traditionelt med indmuring og uden zinkdækning.
Tagfodsdetaljer
Tagfoden udføres som bygningens oprindelige tagfod var udført. Der udføres også retkantede tagrender på bygninger fra 1930-erne, der oprindeligt havde indbyggede tagrender. Nedløb udføres skjult på alle bygninger, hvor de oprindeligt har været udført skjult. Tilslutning fra tagrende til nedløb skal udføres så skjult som muligt med skrå tilslutning fra rendens bagkant og underkant. Hvor det vurderes nødvendgt at afvige fra dette princip kontaktes Campus Plan og Projekt.
Detaljer ved etablering af nyt undertag
Undertage på universitetets bygninger er ofte udført traditionelt med tagpap på brædder. Ved nogle bygninger er undertaget udført som støbt undertag.
Normalt vil et nyt fast undertag blive monteret på spærenes overside, hvilket vil løfte den færdige tagflade ca. 5-6 cm.
Ved gavle, hvor der i forvejen er op til 5 cm forskelling til murstenene, kan en sådan forøgelse ikke accepteres, og undertaget forsænkes mellem spærene, så løftet kun bliver 1 cm.
Tagvinduer
I Universitetsparken og Vennelystparken anvendes ovale AU-godkendte tagvinduer, og der må alene etableres tagvinduer på bygninger, der tidligere har haft tagvinduer.
I Universitetsbyen skal anvisnngerne i Designmanualen følges.
Arbejder vedr. nyetablering eller ombygning af tagvinduer udføres efter aftale med Campus Plan og Projekt.