Ændringer i Driftsafdelingen

I 2024 igangsættes tre store IT-sikkerhedsinitiativer der vil være forankret i Driftsafdelingen, og med den nuværende fordeling af opgaver ville de alle falde hos Infrastrukturteamet.

De tre IT-sikkerhedsinitiativer er:

Netværkssegmentering.

  • forankret i arbejdsgruppen for Netværk services.

Mindske risiko for succesfulde angreb.

  • forankret i arbejdsgruppen om SOC (Security Operations Center).

Sikre evne til fortsat drift efter et angreb på, eller fysisk nedbrud på kritisk IT Infrastruktur

  • forankret i arbejdsgruppen der håndterer Dataservice

Dette sammenholdt med, at der samtidigt skal tilføres tre medarbejdere til disse initiativer gør, at vi har besluttet at flytte opgaver og medarbejdere fra Infrastrukturteamet og Driftsstaben til henholdsvis Generelle Applikationer og Administrative Applikationer.

Vi flytter varetagelsen af SOC-opgaven til Generelle Applikationer. Det betyder, at 2 medarbejdere skifter team. Herved opnås samtidigt en god sammenhæng med de øvrige Office 365 opgaver som varetages i Generelle Applikationer.

Vi flytter opgaven med varetagelse af Dataservices til Administrative Applikationer. Det betyder, at 4 medarbejdere skifter team. Opgaven passer fint sammen med de øvrige systemforvaltningsopgaver, der er placeret hos Administrative Applikationer.

Herudover skifter 2 medarbejdere fra Driftsstaben til hhv. Administrative Applikationer og Infrastruktur.

Dette medfører, at de tre IT-sikkerhedsinitiativer fordeles over alle teams i Driften, og at opgaverne i de enkelte teams bliver mere sammenhængende, og at der opnås en mere ensartet størrelse på de tre teams. I forbindelsen med flytningen er der ingen ændringer i nuværende opgaver for den enkelte medarbejder.