Ny personalepolitik

Der er kommet en revideret personalepolitik for Aarhus Universitet

Det er en stor glæde at kunne præsentere den reviderede personalepolitik for Aarhus Universitet, vedtaget af det samlet HAMU-HSU. Arbejdet med at revidere personalepolitikken har været en omfattende proces, hvor mange medarbejdere undervejs har bidraget med konstruktive synspunkter og gode forslag, som vi takker varmt for. Med disse bidrag har vi fået en personalepolitik, der er lavet af og for AU, og som passer til universitetets udvikling.

Personalepolitikken omfatter alle ansatte på AU og udtrykker de grundlæggende principper for AU som arbejdsplads. Jf. personalepolitikken er formålet at skabe trivsel på arbejdspladsen og give alle ansatte indflydelse på og de bedst mulige betingelser for en fagligt kompetent og effektiv løsning af universitetets opgaver. Vi håber, at den nye personalepolitik bliver et nærværende og brugbart dokument i hverdagen.


Fakta om den reviderede personalepolitik

Personalepolitikken:

  • Består nu af 8 normer og 9 delpolitikker, suppleret med tilhørende personaleadministrative retningslinjer
  • Er gjort enklere og kortere og er i højere grad holdnings- og værdibaseret med plads til lokal udmøntning
  • Er tilføjet politikker for arbejdsmiljø, ligestilling og mangfoldighed
  • Er tilgængelig på hjemmesiden i både en søgbar og printvenlig version
  • Kan tilgås via mobil og tablet

Du kan læse mere om politikken her, og du finder en oversigt over de personaleadministrative retningslinjer for Aarhus Universitet her.

Med venlig hilsen – og på vegne af HAMU og HSU

Brian Bech Nielsen, Olav W. Berthelsen, Aase Pedersen og Hans-Peter DegnFindes på både dansk og engelsk