Nyhed vedrørende Tidsregistrering

Ændring i retningslinjer for tidsregistrering

LSU har besluttet at lave en lille ændring i retningslinjerne for tidsregistrering i afsnittet ”de indsamlede data”, sådan at reglerne nu kun udtaler sig om hvem indenfor AU IT, der må bruge oplysningerne, og ikke hvem der må se dem.  Desuden ændres også, så forvaltningsopgaver dækkes af de samme regler som projektopgaver.

Baggrunden er, at en række projekter er blevet kørt under et samleprojekt i Jira, "TTTP AlleTeamsProjekt", hvor projektlederne ikke har haft mulighed for at se den tid, deres projektdeltagere registrerede på grund af de aftalte adgangsbegrænsninger i Jira.

Vi har i LSU afvejet forskellige løsningsmuligheder, og har besluttet at ophæve adgangsbegrænsningen i Jira.  Vi har tillid til, at medarbejderne i AU IT godt ved, hvilke registreringer de har brug for at kigge i, uden at systemet behøver begrænse det.