Æresdoktor 2023: Professor Hartmut Rosa (Faculty of ARTS)

Visninger

Vi lever i et højhastighedssamfund, hvor det moderne menneske føler sig fremmedgjort. Derfor bør vi arbejde for et samfund med større mulighed for ”resonans”, hvor verden får lov at tale til os på mange forskellige måder – og hvor vi får mulighed for også at åbne os for den åndelige dimension.

Sådan lyder nogle af tankerne fra den anerkendte tyske sociolog Hartmut Rosa fra Friedrich-Schiller-University Jena, Tyskland. Hartmut Rosa har skrevet en lang række bøger om tid, acceleration og resonans i senmoderniteten. Hans banebrydende idéer har fundet anvendelse inden for en bred vifte af discipliner, bl.a. antropologiske studier af moderne medicin, teologi, æstetik, medie- og kulturstudier, filosofi og pædagogik.

Hartmut Rosa har et tæt forhold til humanistiske forskningsmiljøer på Aarhus Universitet, som han har besøgt mange gange som hovedtaler på konferencer. Den 14. september 2023 vender Hartmut Rosa tilbage for at holde oplæg i foredragsserien The Futures Lecture Series.

Læs mere om Hartmut Rosa på hans hjemmeside