Lina Christensen fortæller, at i takt med at EU's rammeprogrammer for forskning er vokset, så er der kommet en underskov af universitetsrepræsentationer i EU. Og de er gode til at samarbejde om den forskningspolitiske dagsorden. De fleste af de Bruxelles baserede universitetskontorer er medlemmer af UniLion - et uformelt netværk at universitets repræsentanter i Bruxelles, hvor der deles oplysninger og dokumenter fx i opløbet til det næste rammeprogram Horizon Europe. ’Dette og andre netværk i Bruxelles gør, at universiteternes stemme og vægt i dag er vokset fra da rammen på Horizon 2020 blev skabt, og det er der også behov for. Såvel Europa-Kommissionen som EU's medlemslande jagter vækst og innovation og her må universiteterne slå fælles fodslag for at sikre, at deres samfundsmæssige bidrag via forskning og uddannelse til netop vækst og innovation ikke bliver overset eller kørt af sporet. Vi har et rigtig godt – både dybt og bredt – samarbejde med vores kolleger fra andre universiteter i Bruxelles – og dette kombineret med viden om de politiske dagsordener gør det muligt at agere i forhold til specifikke topics og partnerskaber’, siger Lina Christensen.
Alle kan få indflydelse i EU
Europa er et projekt, som på mange måder bygger på og bliver skabt gennem dialog. Hvis man ønsker, at Europa og europæisk forsknings- og innovationsprogrammer skal tænkes dansk eller nordeuropæisk, så må man være en del af dialogen. Ellers bliver det en fransk, tysk eller helt tredje dagsorden, som bliver dominerende, fortæller Lina Christensen. ’AUs budskaber skal ud og arbejde igennem så mange kanaler som muligt. Selvom det kan lyde gammeldags, så virker det at tale sammen og holde gang i dialogen. Den digitale verden og alle vores kommunikationsplatforme kan meget, men dialogen er stadig en af de meste effektive i forhold til reel forståelse, forhandling og fællesskab’, siger hun.
Hun mener, at AU er rigtig godt fra start i forhold officielle danske og europæiske indflydelseskanaler som referencegrupper mv. Dette supplerer kontoret i Bruxelles via netværk og EU kendskab. De kan pege på, hvornår en event inden for et givent emne giver mening, og hvornår en mere lukket dialog er på sin plads.
EU er interesseret i, hvad er det nye ’state of the art’. Og Lina Christensens erfaring er, at hvis man som forsker vil påvirke sit felt politisk og forskningsmæssigt, så er det faktisk muligt i EU, da EU på mange måder beror sin politik på, hvad der kommer udefra.
Kan fremme en dagsorden
EU-kontoret kan også være med til at fremme en bestemt dagsorden, som de ved har politisk opmærksomhed. De har fx arrangeret en tværdisciplinær udstilling om antimikrobiel resistens i Europa Parlamentet i november 2017. Antimikrobiel resistens er et kæmpeproblem i hele verden og er en tikkende bombe under vores sundhedssystemer. Og da AU har forskere fra flere forskellige fagmiljøer, som beskæftiger sig med dette emne og tilmed samarbejder herom, så var det oplagt at synliggøre denne forskningsmæssige kapacitet. ’Udstillingen har i 2018 ansporet en dansk EU-parlamentariker til at bede AU’s forskere om at indsende en ansøgning på et pilotprojekt netop om denne tværfaglige tilgang. Om det ender med en bevilling fra Europa-Parlamentet vil vi først vide i efteråret 2018, men Parlamentet tog tydeligvis Europa-Kommissionens rosende ord om udstillingen som et tegn på, at her kan og bør gøres mere’, siger Lina Christensen.
Hjælp til forskerne
EU-kontoret kan med deres deltagelse i netværk og personlige kontakter også forberede relevante forskere på nye dagsordener og udbud før, de er helt officielle. Fx fik de gennem deres forskellige faglige EU netværk viden om en forestående indkaldelse på et europæisk ’Animal Welfare Reference Centre’. Denne viden blev delt med AU, da opgaven er oplagt i forhold til AU’s kompetencer netop på dette felt, og den myndighedsbetjening, som AU i forvejen udfører inden for fagområdet.
EU-kontoret kan også hjælpe forskere med baggrund både i forhold til policy og netværk i relation til konkrete forskningsfelter. Kontoret arbejder i forlængelse af AU’s Forskningsstøtteenhed og denne tætte opkobling hjælper med at sikre hele værdikæden i forhold til forskerne. Lina opfordrer AU forskere til at tage kontakt til Forskningsstøtteenheden, hvis man mener at have brug for hjælp fra Bruxelles, og i Bruxelles er man altid velkommen. AU har her adgang til mødelokaler, arbejdspladser og gratis overnatning i gæstehuset, så der er ingen grund til ikke at komme forbi.
Læs mere om EU-kontoret her.
Læs mere om EU-forskningsmidler her.
