Interview med seniorforsker Hans Sanderson

Konsortiet skal på plads
”Start på ansøgningen i rigtig god tid!”. Sådan lyder opfordringen fra Hans Sanderson. ”Vi fik de tidlige udkast til arbejdsprogrammet med opslagene et helt år før deadline for BASE ansøgningen. Vi fik dem ad omveje, de cirkulerer rundt i hele miljøet, og det er en god ide at få adgang til dem på den ene eller anden måde”. Hans Sanderson fortæller, at når man skal bygge et konsortium op, skal man sætte sig i spidsen for en mindre kernegruppe, så man ikke er mutters alene om projektet. Og så er det ellers med at ringe og skrive rundt til dem, man tænker, kunne være gode at have med - nogle man kender fra konferencer, eller fra aktiviteter i EU's partnerskaber eller fra nogle tidligere projekter. Og her skal man ifølge Hans Sanderson være ude i god tid: ”Der er jo rift om folk, så hvis man kommer måneder efter og spørger, om de kunne tænke sig at danse med en, så er løbet ligesom kørt”.

Til et FP7 samarbejdsprojekt som BASE, der bedst kan sammenlignes med en Research and Innovation Action under Horizon2020, mener han ikke, at det handler så meget om at gå efter nogle forskere med stjerner på skuldrene.” Det drejer sig mere om ”workability” og få nogle med, der kan og vil arbejde. Ungdommens begejstring kan kompensere en del for manglende erfaring. Til gengæld er det vigtigt, at institutionerne er gode. Project officererne i EU-Kommissionen skal kunne se, at det er gode solide institutioner, som er med i konsortiet.

Arbejdet med ansøgningen kræver ”commitment”
En ansøgning bliver let et stort papirmonster, men Hans Sanderson lægger vægt på, at man skal have forberedt ansøgningen så godt, som det overhovedet lader sig gøre. Så har man et rimeligt skud i bøssen. "Det dur ikke bare at sende noget afsted, og så krydse fingrene. Sådan fungerer det ikke i dag: ”if you fail to prepare – you prepare to fail”, siger Hans Sanderson og fortsætter: ”For mig er udgangspunktet for det hele jo min egen overordnede idé til en ansøgning".

Udfordringen kan være at fastholde hovedideen og samtidig give plads til diverse detaljer og praktiske løsninger med allokerede timer mv. Så der går meget tid i starten med at få folk om bord, få dem til at forstå, hvad det handler om, og få deres ”commitment”.

Virksomhederne er med
Det er endvidere hans erfaring, at det kan være svært at finde virksomheder, som er villige til at gå med i et EU projekt. "Det er ofte nemmere at få interesseorganisationerne med om bord og de kan være en rigtig god indfaldsvinkel til virksomhederne. De er gode til at kontakte virksomhederne på det rette strategiske niveau, når der er brug for det i projektet", fortæller han.

Koordinatorrollen er fin
Rollen som koordinator er først og fremmest en administrativ rolle. Den kan være god at tage, når man ikke nødvendigvis er eksperten på området. ”Jeg er afhængig af de andre i konsortiet, og de skal have mulighed for at gøre tingene på deres måde, og det er nemmere at give plads til, når man ikke selv er eksperten. For mig er det faglige, at få projektet til at køre, få alle til at levere, at rapporterne falder til tiden og få pengene  brugt, siger han.

Som koordinator har Hans Sanderson kontakten til Kommissionen, og det betragter han som en kunderelation. EU-kommissionen er hans kunde, og skal serviceres som alle mulige andre kunder. Det handler om responstid, og om at behandle folk respektfuldt og gøre en indsats for, at de er veltilpasse med det, man laver. "Det kan de godt lide. Jeg har et fint forhold til flere i Kommissionen nu". Jeg er en slags ”contractor” for Kommissionen. Det er vigtigt for dem at vide, hvad jeg går og laver, og hvad jeg er for en, og det skal man give dem mulighed for at få kendskab til. Så selvom det ikke er mig, der laver hovedforskningen i sådan et projekt, har jeg alligevel fagligt den plads, jeg vil tage mig, og jeg får da både publiceret en del, og laver jo også jævnligt præsentationer, selvom jeg ikke som sådan har forskningstid på projektet”.

Og til sidst
”Jamen giv plads og giv slip, ellers er det ikke et samarbejde. Man skal give noget for at få noget igen, vise generøsitet.  Det kan også være noget med en god middag, sørge for, at det er hyggeligt og rart. Folk er mellemmenneskelige, vi er ikke robotter.  Det dur ikke bare at se på, hvor mange ”person months” man har på projektet. Man skulle gerne tænke: ”Jeg er en del af noget stort sammen med nogle venner, som jeg samarbejder med. Og selvfølgelig gør jeg mig umage med det”. Det er noget, man skal gøre sit bedste for at fremme i sådan nogle projekter”.

Du kan læse mere om BASE projektet her.

Læs om mulighederne for råd og vejledning om EU ansøgninger samt mulighed for tilkøb af erfaren projektstyring i Forskningsstøtteenheden her.