AU Workplace in Focus er et to-timers-seminar, hvor alle internationale medarbejdere på AU kan få et dybere indblik i AU som arbejdsplads. Her vil man møde andre ikke dansktalende kollegaer og i løbet af en formiddag få svar på typiske spørgsmål om det professionelle liv på universitetet, herunder arbejdsmiljø, ansætelsesvilkår, lønforhandlinger og arbejdspladsvurderinger m.m.
Målgruppen er medarbejdere, der er startet på AU indenfor de sidste 6 måneder, men alle er velkommen. International Staff Office står bag AU Workplace in Focus, der bygger ovenpå den digitale velkomst, som alle nye medarbejdere møder, når de starter i deres ansætelse på AU.
AU Workplace in Focus foregår på engelsk og afholdes to gange om året - i foråret og efteråret.