Power Platformen er en samling af værktøjer fra Microsoft, der gør det muligt for brugere at bygge tilpassede løsninger med applikationer, automatiserede processer og/eller datavualiseringer uden at skulle skrive en masse kode. Platformen indeholder fire kerneværktøjer:
Alle 4 værktøjer er tilgængelige for alle medarbejdere, men governancereglerne sigter indtil videre primært mod Power Apps og Power Automate.
Før du går i gang med at bygge noget, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvad du er ved at bygge og om det indebærer nogen form for forretnings- eller sikkerhedsrisiko.
For at hjælpe dig med dette, har vi lavet et lille værktøj, hvor du ved at svare på nogle få spørgsmål, kan få hjælp til at foretage en risikoscreening.
Risikoværktøjet opererer med 3 niveauer for risiko, der afspejler de store forskelle i risiko, der kan være for forretningen i de forskellige løsninger. Værktøjet til risikoscreening er en hjælp til at give dig en ide om, hvor stor risiko din planlagte løsning indeholder. Den endelige beslutning om hvilket niveau af governance løsningen kræver, ligger hos administrationsledelsen. De tre niveauer for governance af apps og flows er følgende:
Alle medarbejdere på AU har adgang til Power Platform-værktøjerne og kan i princippet begynde at bruge dem med det samme. Der er dog nogle ting, man skal være opmærksom på, før man går i gang.
1. Selvom Microsoft påstår, at man kan bruge Power Platformen uden nogen former for kodeerfaring, er det en sandhed med modifikationer. I realiteten er det en stor fordel at man som minimum har kendskab til html eller et andet kodesprog. Eller i hvert fald har en sådan person i temaet, som man kan få hjælp af, hvis man går i stå.
2. Man er selv ansvarlig for de ting, man laver. Der er desværre ikke mulighed for hjælp fra it-supporten, hvis der er noget, der driller i opsætningen.
I udgangspunktet er princippet for Power Platformen, at den der bygger det, har ansvaret efterfølgende.
Man kan derfor ikke forvente at kunne få hjælp af sin lokale IT-support (der kan dog være andre aftaler lokalt).
Hvis man har brug for hjælp til at bygge noget i Power Platformen, og ikke selv er i stand til at gøre det, kan man kontakte en af de leverandører, AU har lavet en aftale med. Fordelen ved at bruge en af disse er, at de har kendskab til vores opsætning og vil kunne hjælpe med at bygge det, der er behov for uden at skulle bruge tid på en masse opsætning og oprettelse i AU-systemer. Man skal selv stå for kontakten til leverandøren og selv afholde de udgifter det medfører.
Vi er ved at udarbejde en liste over mulige leverandører, og vil lægge den på denne side, så snart den er klar.
Det er dit ansvar at sikre, at de ting du bygger i Power Platformen lever op til sikkerhedskravene på AU. Det gælder både dataklassifikation, hvor du kun må bruge data til det, som de er godkendt til, men særligt også i forhold til, hvordan du tilgår data fra andre systemer. Målet er at undgå, at følsommer, fortrolige eller personlige oplysninger dukker op på steder, de ikke burde.
Læs mere om dataklassifikation i Power Platformen