Når du skal rejse med tog i Danmark, anbefaler AU, at du booker din rejse via DSB.
Brug af 1. klasse
Når du vælger rejseklasse til togrejser (1. eller 2. klasse) skal du jf. Aarhus Universitets rejsepolitik lægge vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for Aarhus Universitet.
Når du skal rejse med tog i Danmark, har du flere muligheder for at købe billet hos DSB, DSB App og Rejsekortet.
Bemærk: Uanset, hvordan du køber billet, kan der max købes billetter til 7 personer ad gangen.
Billetter i DSB App
DSB App hentes, hvor du almindeligvis henter app's. Du kan nemt betale med AU kreditkort i DSB App.
Vejledninger
• Se en video om, hvordan app’en fungerer
• Sådan køber du pladsbilletter i DSB App
Dokumentation for køb i DSB App
Købet af enkeltbilletter og pladsbilletter dokumenteres via screen dumps af for- og bagsiden af billetterne. Dokumentationen vedhæftes ved afregningen i RejsUd.
Rejsekort
Benyt Rejsekortet, hvis det stilles til rådighed lokalt i din enhed - læs mere om Rejsekortet her.
DSB's Erhvervsportal - køb via faktura
Hvis du ønsker at købe billetter på faktura, hvor du kan opnå 20 % rabat på rejser over Storebælt, kan du læse mere her: DSB Erhverv.
DSB Grupperejser
Hvis du rejser mere end 5 personer på én gang, kan du få hjælp af DSB grupperejser. Du kan lave en forespørgsel på en rejse vha. denne formular eller kontakte DSB Grupperejser på tlf. 33 53 10 65, mandag-fredag fra kl. 10-14.
Når du skal rejse med tog til eller i udlandet, anbefaler AU, at du booker din rejse via DSB.
1. klasse
Når du vælger rejseklasse til togrejser (1. eller 2. klasse) skal du jf. Aarhus Universitets rejsepolitik lægge vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for Aarhus Universitet. Det anbefales dog, at du undersøger forskellen i pris på 1. og 2. klasse ved booking af rejsen, da der i flere tilfælde er en relativ lille forskel i pris ved udenlandske rejser.
På dsb-udland kan du via en søgemaskine booke togrejser til store dele af Europa for op til 5 personer på én gang.
Hvis du har brug for telefonisk hjælp til bestillingen, kan du ringe til DSB på tlf. 70 13 14 18 mandag-fredag kl. 8-18, samt lørdag og søndag kl. 8-15. - Vær opmærksom på, at der i perioder kan være en lang telefonkø.
DSB Grupperejser
Hvis du rejser mere end 5 personer på én gang, kan du få hjælp af DSB grupperejser. Du kan lave en forespørgsel på en rejse vha. denne formular eller kontakte DSB Grupperejser på tlf. 33 53 10 65, mandag-fredag fra kl. 10-14.
CWT kan på nuværende tidspunkt kun i mindre omfang hjælpe med togrejser. Du kan se mere om, hvordan du anvender CWT her. AU anbefaler, at du i stedet benytter Togrejse,dk eller DSB indtil videre.
Rejsekort Erhverv er et rejsekort, som AU ejer og låner ud til sine medarbejdere til rejser med bus, tog eller metro.
Fordele ved Rejsekort Erhverv
Har du et privat rejsekort, kan dette også benyttes til tjenesterejser. Når du afregner, skal du blot vedlægge dokumentation for rejsen fra Rejsekort.dk.
Bemærk: AU kreditkort må ikke tilknyttes et privat rejsekort.