Flybilletter

Flyvning forbruger store mængder energi, som omsættes til CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren – og flytrafikken bidrager markant til de globale klimaforandringer. 

For at kunne udfærdige en valid opgørelse af CO2-regnskabet ved flyrejser for hele universitetet, opfordres du til at anvende CWT, når du skal bestille flybilletter.

Overvej følgende, før du booker en flyrejse i arbejdsøjemed:

  • Er rejsen nødvendig? Kan den erstattes af et virtuelt møde eller planlægges tættere på din geografiske placering
  • Ved flyrejser skal direkte flyvninger prioriteres, da CO2-udledningerne er særligt store, når flyet letter og lander

   

CWT

Aarhus Universitet har indgået en aftale med Carlson Wagonlit (CWT) om bestilling af tjenesterejser.

Vi opfordrer alle til at benytte CWT, da de kan trække data om CO2-udledninger relateret til rejsen – denne data er vigtig for at kunne følge med i, om klimaindsatsen har den ønskede effekt.

Læs om brug af CWT her

Booking ved flyselskab

Hvis CWT ikke kan være behjælpelig med at booke en flyrejse, skal du booke din flyrejse direkte hos flyselskabet og ikke via en søgemaskine så som flybillet.dk.

Kompensation ved flyforsinkelse

Kompensation ved flyforsinkelse:
Flyselskaber udbetaler i visse tilfælde kompensation ved forsinkede flyafgange.
En sådan kompensation tilfalder passageren dvs. medarbejderen.
Aarhus Universitet skal fortsat medregne den forlængede rejsetid på grund af forsinkelsen i medarbejderens rejsetid og afholde eventuelle merudgifter i forbindelse hermed efter reglerne i tjenesterejseaftalen.

Bonuspoint

Bonuspoint, der er optjent tjenstligt (og finansieret af AU både via ordinære og eksterne midler), tilhører Aarhus Universitet, og skal anvendes i forbindelse med fremtidige tjenesterejser.