AU's klimahandleplan

Laboratorier er blandt de mest ressourceforbrugende områder på Aarhus Universitet. Der er i 2025 gennemført en LEAF-pilottest på Health med fem laboratorier. Evalueringen viser høj motivation og engagement blandt de deltagende enheder, og flere laboratorier tilkendegiver efterfølgende interesse for at deltage. LEAF vurderes som en relevant og anvendelig platform, der understøtter en mere systematisk tilgang til bæredygtighed i den daglige laboratoriedrift.

Det langsigtede mål er, at alle relevante laboratorier på AU bliver bæredygtighedscertificerede. Certificeringen skal understøtte og dokumentere, at laboratorierne arbejder systematisk med at reducere klima- og miljøpåvirkning, og at bæredygtighed er integreret i driften. I 2026 igangsættes LEAF-certificering på tværs af fakulteterne. Målet er, at et betydeligt antal laboratorier opnår minimum bronze-niveau. Laboratorier med kapacitet og engagement understøttes i at sigte mod sølv eller guld, så AU samtidig opbygger erfaringer med de højere certificeringsniveauer.
 

I 2026 gennemføres følgende aktiviteter:

• Udarbejdelse af model for organisering og ansættelse af en medarbejder, der skal bistå fagmiljøerne i den indledende fase.
• Udvælgelse af laboratorier og fastlæggelse af ambitionsniveau.
• Forberedelse og gennemførelse af certificeringer.
• Erfaringsopsamling og videndeling.

AU’s indkøb udgør en betydelig del af universitetets samlede klimaaftryk og miljøpåvirkning. Med mange daglige indkøbsbeslutninger har AU et væsentligt potentiale for at fremme bæredygtighed gennem udbud og aftaler. Indkøbspolitikken, der trådte i kraft i 2024, markerer et strategisk skifte mod mere bæredygtige valg. For at realisere ambitionen kræves en kulturændring, hvor bæredygtighed indgår som et naturligt og afbalanceret hensyn på linje med pris og kvalitet. Indsatsen skal understøtte denne udvikling og sikre, at bæredygtighed integreres i indkøbspraksis på tværs af organisationen.

På lang sigt skal AU have en indkøbskultur, hvor bæredygtighed vægtes på linje med kvalitet og økonomi. Indkøbere har adgang til relevant viden om klima- og miljøeffekter, og grønne valg understøttes aktivt i beslutningsprocessen.

I 2026 tager AU konkrete skridt til i højere grad at integrere bæredygtighed i indkøbspraksis. Universitetet operationaliserer den nye indkøbspolitik, afprøver metoder til vurdering af klima- og miljøpåvirkning i udvalgte udbud og gør det lettere for indkøbere at identificere mindre klima- og miljøbelastende løsninger. Der skabes et styrket grundlag for, at indkøbere og ledere kan træffe informerede valg om klima og miljø – og for den videre udvikling af en indkøbskultur, hvor bæredygtighed indgår som et strategisk hensyn.

I 2026 gennemføres følgende aktiviteter:

• Implementering af indkøbspolitikken i udbudsprocesserne via håndbog for bæredygtige udbud

  Der gennemføres analyser af klima- og miljøpåvirkningen, og i udvalgte udbud kan ekstern bistand inddrages, hvor der er behov for specialistviden, eller hvor det ikke er muligt at løfte opgaven internt.

• Identifikation og synliggørelse af mere bæredygtige løsninger i universitetets eksisterende indkøbsaftaler. 

  Formålet er at gøre det lettere for indkøbere at træffe mindre klima- og miljøbelastende valg – via Indkøbsportalen og universitetets hjemmeside.

• Udvikling af indikatorer, der kan anvendes som ledelsesinformation og synliggøre, i hvilket omfang bæredygtighed indgår i universitetets indkøb.

   Indikatorerne præsenteres for Indkøbsstyregruppen og Administrationsledelsen.

Genbrug er en effektiv måde at reducere ressourceforbrug og klimaaftryk. AU vurderer et betydeligt potentiale for øget genbrug af byggematerialer, inventar og kantineservice. Genbrug af byggematerialer kan supplere universitetets fokus på bevaring frem for nybyggeri. AU ReUse er universitetets digitale genbrugsportal til intern genanvendelse af inventar, men kræver bred anvendelse for at skabe effekt.

I kantinedriften afsøges muligheder for genbrug af service i samarbejde med Aarhus Kommune, fx via genbrugskoppen REUSABLE.

På lang sigt skal AU reducere sit klimaaftryk og miljøpåvirkning ved at integrere genbrug i byggeprojekter, inventarhåndtering og kantinedrift, så genbrug bliver et naturligt førstevalg, hvor det er klima- og ressourceeffektivt.

I 2026 identificerer AU materialekategorier med højt genbrugspotentiale i byggeprojekter og udarbejder anbefalinger til integration. Overskydende inventar uploades systematisk til AU ReUse, hvor der ikke er planer for anvendelse, og det afklares, om intern udveksling af laboratorieudstyr skal indgå som en permanent funktion. Derudover afsøges muligheder for genbrug af service i kantiner, og samarbejdet med Aarhus Kommune om REUSABLE understøttes.

I 2026 gennemføres følgende aktiviteter:

• Kortlægning af genbrugspotentiale og dialog med bygherrer.
• Systematisk gennemgang og upload af overskydende inventar til AU ReUse.
• Igangsætning af pilot om intern udveksling af laboratorieudstyr via AU ReUse.
• Dialog med kantineleverandører og Aarhus Kommune om genbrugskopper og emballageløsninger.

AU Viborg har et særligt potentiale for at afprøve og dokumentere, hvordan forskning i landbrug og energi kan omsættes til praksis med lavere klimaaftryk. Campus rummer både landbrugsproduktion og energiinfrastruktur, og der arbejdes målrettet på at begrænse CO₂-udledningen. Indsatsen kobler forskningsprojekter med den daglige drift, så campus kan udvikle sig fagligt uden en tilsvarende stigning i klimaaftryk.

På lang sigt skal AU Viborg demonstrere, hvordan universitetet kan vokse fagligt uden øgede CO₂- udledninger. Campus skal fungere som testplatform for reduceret klimaaftryk og som videnscenter for grøn omstilling i landbrugssektoren.

I 2026 analyserer AU Viborg mulighederne for at integrere solceller og batterier i campus’ energiinfrastruktur. Samtidig videreføres den grønne transformation af landbrugsdriften med afsæt i relevante forskningsprojekter, der skal bidrage til CO₂-reduktion og energieffektivisering.

I 2026 gennemføres følgende aktiviteter:

• Kortlægning af muligheder for integration af solceller og batterier i campus’ energiinfrastruktur.
• Analyse af, hvordan produceret strøm kan anvendes lokalt i drift og forskning, og hvordan nye
• forskningsprojekter kan indgå i en samlet energiramme.
• Kortlægning af forskningsprojekter, der kan bidrage til CO₂-reduktion og energieffektivisering i
• landbrugsdriften.
• Implementering af ny viden fra forskningsprojekter i campus’ drift.