Da Kasper Frandsen blev formand i sin ejerforening, ændrede hans liv sig. Han var ved at færdiggøre sin uddannelse i erhvervsøkonomi ved Aarhus Universitet og havde med sit blik for organisation og økonomi tænkt, at det ville være en smal sag at sidde for bordenden i en ejerforening. Det skulle vise sig at være sværere end forventet.

”Jeg var overbevist om, at formandsposten ville være super nem, men der var virkelig meget bøvl. Blandt andet fordi vigtige dokumenter lå på tidligere medlemmers computere eller var helt forsvundet, fordi de kun blev gemt fysisk,” siger han.

Oplevelsen blev startskuddet til virksomheden ”Vores Forening”, som Kasper Frandsen stiftede kort efter. Her er formålet at gøre livet lettere for de mange tusinde danskere, der på frivillig basis knokler for at få landets ejerforeninger til at hænge sammen. Kasper Frandsen har opfundet en softwareløsning til dem, der samler alle dokumenter, medlemslister og lignende ét sted.

Konceptet er lynhurtigt blevet et af danskernes foretrukne værktøjer til boligadministration, og mere end 7.000 ejerforeninger er i dag abonnenter på den unikke løsning.

”Vi har automatiseret det hele, så man ikke skal igennem de typiske administrative udfordringer ved et bestyrelsesskifte. Og det er fantastisk at se, at det gør en forskel for de frivillige ude i foreningerne,” siger han.

Som følge af succesen har Kasper Frandsen oprettet virksomheden ”Vores Administration”, der fungerer som et klassisk administrationsselskab, som helt overtager alle administrative opgaver for ejerforeningerne. Efter knap ét år befinder det nye forretningsben sig blandt de 30 mest populære administrationsselskaber i Danmark – og dem findes der cirka 2.400 af.

Iværksætteriets førertrøje
Med sine iværksætterambitioner er Kasper Frandsen en del af en voksende gruppe af studerende og dimittender fra Aarhus Universitet, der kaster sig ud i forretningsverdenen med nye virksomhedskoncepter. En undersøgelse fra analysevirksomheden IRIS Group viser, at studerende og dimittender ved Aarhus Universitet står for 88 pct. af alt iværksætteri ved universitetet i perioden 2008 til 2019, mens forskere står for 10 pct. og spinouts for 2 pct.

Det er især studerende og dimittender fra de samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter, der brager igennem på undersøgelsen. Aarhus BSS og Arts står samlet set for 82 pct. af alle studenteriværksættervirksomheder med henholdsvis 31 pct. fra humaniora og 51 pct. fra samfundsvidenskab, hvor Kasper Frandsen også har sine uddannelsesmæssige rødder.

At netop det samfundsvidenskabelige fakultet har iført sig iværksætteriets førertrøje, giver god mening, mener iværksætteren. For mens studerende på andre fakulteter kan finde regnskaber tidskrævende og momsregistrering angstprovokerende, har Kasper Frandsens uddannelse givet ham den helt rigtige faglige ballast til at håndtere de forretningsmæssige discipliner.

Dog har livet som selvstændig krævet meget af den entreprenante økonom. Med adskillige studiejobs for at få hverdagen til at hænge sammen med iværksættertilværelsen har Kasper Frandsen skullet genopfinde sin rolle i en succesfuld virksomhed, der pludseligt betød personaleansvar for en voksende medarbejderstab.  

”Heldigvis fik jeg hele tiden nye teoretiske værktøjer til at håndtere en omskiftelig organisation under kandidatstudiet. Under uddannelsen har jeg kunnet udvælge de fag, der gav mig de helt rette kompetencer. Nærmest i realtid,” siger han.

Skabt til at drive virksomhed
Ifølge Kristina Risom Jespersen, som er forsker og underviser i forretningsudvikling og iværksætteri ved Aarhus Universitet, beviser iværksætterundersøgelsen, at der hersker en særlig entreprenant ånd på universitetsgangene i disse år.

”Det overrasker mig ikke, at især Aarhus BSS fører an. De studerende er enormt erhvervsorienterede og opbygger en evne til at forstå helheden i virksomheder og organisationer under deres uddannelser. De bliver gode til at opdage uforløste potentialer i organisationer og skabe nye løsninger. I undervisningen modtager de samtidig værktøjer til at skabe realiserbare forretningsplaner,” siger hun.

Humanisternes tiltagende iværksætterlyst glæder samtidig Kristina Risom Jespersen, der mener, at udviklingen stille og roligt sætter fokus på de kompetencer, som kendetegner humanister i dag. Og så peger hun på én ting, som især de humanistiske iværksættere er gode til at have for øje:

”Som humanist arbejder man meget med kommunikation og relationer mellem mennesker, og det er ofte det, der driver forretningslysten. De ser måske et behov for et produkt eller en service, som andre overser, fordi de går så tæt på mennesker og samfund. Det giver nogle rigtig interessante forretningsidéer,” siger hun.