Fælles planlægningssystem til undervisning på Arts i Aarhus
Undervisningsplanlægningssystemet, som man i dette semester er begyndt at bruge i Tåsingegade og i Nobelparken, vil fra næste semester blive udrullet til hele Arts på campus Aarhus.
Planlægningssystemet ’Syllabus’ vil fra forårssemestret blive brugt til planlægning af al undervisning og lokalefordeling på Arts. Det sker for at skabe bedre mulighed for at udnytte de undervisningslokaler, der hører under Arts og BSS, som bruger samme planlægningssystem.
AU planlægger at indføre et fælles planlægningssystem for at sikre en effektiv lokaleudnyttelse på hele universitetet. Derfor vil man gennemføre en udbudsrunde for et fælles planlægningssystem for hele AU, herunder også Health og Science and Technology med henblik på ibrugtagning i 2013.