Fremover får du mindre risiko for at få virus på din PC

Torsdag den 3. marts 2016 kl. 10 får medarbejdere på Arts installeret en ny tjeneste på deres computer, der hedder SiteAdvisor. Det er en tjeneste, der rapporterer om sikkerheden af websteder ved at teste de steder, den finder.

AU har besluttet at gøre brug af en ny tjeneste til alle medarbejder-computere, som kort fortalt vil scanne alle de links, man får adgang til, når man foretager en søgning på webben. 

Tjenesten hedder SiteAdvisor, og den giver brugeren en vurdering af, om linkene potentielt indeholder virus, malware eller lignende ved at give en advarsel vist ved farverne rød, gul og grøn, inden brugeren trykker på et link.

  • Grøn: Man vil få adgang til siden uden videre
  • Gul: Der vises et advarselsvindue, hvor man bliver bedt om at bekræfte adgangen
  • Rød: Disse sider får man ikke adgang til 

Erfaringerne fra de steder på AU, hvor SiteAdvisor allerede er rullet ud, viser et markant fald i antallet af virus og malware inficerede maskiner.

Installationen sker uden du bemærker det. 

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte den lokale it-support.