Årene, siden Johnny Laursen først trådte til som dekan, har været præget af hyppigt skiftende ministre og ligeså skiftende politiske dagsordener, mens indsatsen indadtil på Arts ikke mindst har handlet om at få samlet fakultetet og styrket sammenhængskraften efter de store forandringer, der blev sat i værks på hele universitetet tilbage i 2011.

”Det startede i 2014 med lidt af et brag med Arts-processen og opfølgningen af problemanalysen. Det handlede alt sammen om fakultetets identitet, sammenhængskraft og samarbejde, og har trukket et spor helt indtil nu. Det andet helt store spørgsmål var dimensioneringen, som også ramte os helt fra begyndelsen, og som vi har kæmpet med lige siden”, siger Johnny Laursen.

På trods af at udfordringerne var store, og de økonomiske rammer for humanistisk forskning er blevet stadig mindre, så er der ikke desto mindre meget, der er lykkedes på Arts i den forløbne periode.

”Jeg er først og fremmest glad og lettet over, at det er lykkedes at konsolidere fakultetets økonomi i en periode med store økonomiske udfordringer, at det er sket i samarbejde mellem alle fagmiljøer, og at vi imens har set en imponerende faglig udvikling i vore kerneopgaver. Det kan man godt blive lidt svimmel af at tænke på”, siger Johnny Laursen.

De væsentligste udfordringer i de kommende år

Johnny Laursen nævner ikke mindst de samfundsmæssige og globale forandringer, der også kommer til at præge udviklingen for fakultetets forskning og undervisning, når han skal pege på, hvad han opfatter som de væsentligste udfordringer for Arts i den periode, der ligger forude.

”Bæredygtighed, diversitet, digitalisering og, nåja, stabilitet. Og så håber jeg, at vore fagligheder endelig kommer helt ud fra skyggen fra den gamle debat om humanioras krise. Den epoke er snart forbi, og store opgaver venter samfundsvidenskab og humaniora i de næste år”, afslutter Johnny Laursen.