Kender du print-til-boks?
Når du ikke vil have andres øjne på dit dokument i printerrummet, skal du ”printe til boks”. Det kan du gøre på alle vores Xerox og Konica printere.
At printe-til-boks kaldes også ”Secure Print”. Det betyder, at det man sender til print, ikke printes ud, før man selv står ved printeren og trykker på knappen. På den måde sikrer man, at print ikke læses af uvedkommende eller ligger uafhentet i printerrummet.
Print-til-boks bruges, hvis man har noget materiale, man ikke ønsker skal ligge i printeren. Det kan være fortrolige og følsomme dokumenter med f.eks. CPR-nummer eller lignende.
Hvis man har sendt noget til print og efterfølgende glemmer og hente det, vil printeren nulstille bakken, hvor dokumentet ligger, efter nogle timer. På den måde sparer man også papir og toner til alle de uafhentede prints.
Oprettelse af print-til-boks
For at kunne printe til boks skal man selv oprette sig gennem printeindstillingerne på computeren.
Du kan finde manualer til, hvordan man opretter sig til print-til-boks her.
Vær opmærksom på, at der to typer printere, og dermed også to manualer, henholdsvis Konica og Xerox.
Man skal vælge en kode og et ID første gang, man printer til boks på en Konica printer. Ved Xerox printere skal man også selv lave en kode, mens ens bruger-ID automatisk vises i indstillingerne.
Har du spørgsmål?
Kontakt Thomas Borring, IT-supporter ved Arts IT-support
Mail: borring@au.dk
Mobil: 30588141