Ny uddannelseschef ved AU Studieadministration, Arts
Leo Normann Pedersen er pr. 1. august 2012 konstitueret som uddannelseschef ved AU Studieadministration, Arts. Han overtager stillingen efter Anna Bak Maigaard.
Leo Normann Pedersen har fungeret som konstitueret uddannelseschef ved Arts studieadministration siden 1. august. Han kommer fra stillingen som afsnitsleder for Undervisning og Eksamen, AU Studieadministration, Arts. Han vil i den nærmeste tid varetage begge stillinger.
Som uddannelseschef står Leo Normann Pedersen i spidsen for Studieadministrationen på Arts. Han har det overordnede ansvar for, at Studieadministrationens ydelser harmonerer med behovene hos både de studerende og det faglige miljø. Det betyder, at han både har fokus på den daglige drift og på den strategiske udvikling.
Leo Normann Pedersen overtager stillingen efter Anna Bak Maigaard, der pr. 1. august 2012 er ansat som rådgiver på dekansekretariatet på Science and Technology.