Tag hensyn i undervisningslokalet
Der kommer pres på vores undervisningslokaler i efterårssemesteret, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi hjælper hinanden med at efterlade lokalerne, så næste hold også føler sig velkommen.
Husk disse tre ting, når du forlader et undervisningslokale:
- Sæt borde og stole tilbage i den oprindelige placering. Hæng også stole op, hvor det er muligt.
- Brug affaldsspanden.
- Tag undervisningsmaterialer, termokander, bestik, kopper mv. med dig.
Skulle du opleve fejl eller mangler i et undervisningslokale, hjælper du næste hold ved at kontakte Arts IT (omkring AV-udstyr) eller Arts Bygningsservice (omkring andre forhold i lokalet).