Århundredets 1700 Festival: Kom til Instant Kafé på Hovedbiblioteket

Instant Kafé er en rundbordssamtale med en vært, hvor alt kan ske. Få adgang til nye internet, put elektronik i kaffen og kom til orde i et anderledes talkshow.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 15. marts 2012,  kl. 15:00 - 17:00

Sted

Hovedbiblioteket, Møllegade 1, 8000 Aarhus C

Instant Kafé på Hovedbiblioteket

I 1700-tallet kom kaffen til Europa og kaféen opstod som et sted, hvor borgerne mødtes og talte om samfundet, livet og verden over en kop kaffe. Tidligere havde man drukket øl, men den nye ædruelighed førte til at samtalerne fik et mere en ny substans. 1700-tallet stod i revolutionens tegn, man udviklede nye idealer for offentlighed, folkestyre, trykkefrihed, oplysning og dannelse. Kaféen var det sted man mødte 1700 tallets nye medier: aviser, pamfletter og tidsskrifter og over kaffen diskuterede borgerne, hvordan fremtiden skulle indrettes.

I dag er kaffen en hverdagsdrik og vi er midt i at udvikle nye digitale offentligheder. Vi sidder med vores bærbare, tablet og smart-telefoner på caféen og mødes via Facebook, men er caféen stadig stedet, hvor vi kan tale om samfundet, livet og verden? Kan vi stadig udvikle vores offentlighed med de nye medier på caféen?

Medbring din bærbare!

Læs mere om Instant Kafé