Kom til fyraftensmøde med professor MSO David Budtz (AAU)

Hvordan styrker vi anerkendelsen og brugen af humanistisk viden i samfundet?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 30. oktober 2018,  kl. 15:00 - 16:30

Sted

Mogens Zielerstuen

De fleste regeringer i Europa er klar over, at vi står midt i et paradigmeskifte, hvor “den menneskelige faktor” er blevet tydelig gennem fremkomsten af populisme, polarisering, klimaforandringer og stigende utryghed ved teknologi og innovation. Stort set alle FNs bæredygtighedsmål indebærer en forståelse af menneskelig adfærd, kultur, sprog, institutioner, samarbejde, kognition og kommunikation, som de humanistiske fag har en unik chance for at bidrage med viden og uddannelse inden for. Alligevel angribes humaniora regelmæssigt for at føre til arbejdsløshed og irrelevant forskning. I dette oplæg skitserer David Budtz Pedersen nogle af de tiltag, der for øjeblikket iværksættes af regeringer, fonde og universiteter for at stimulere større samfundsmæssig integration af humanistisk viden. Oplægget tager udgangspunkt i en ambition om at formulere progressive - og ekspansive - bud på hvilken rolle humaniora bør spille i en fremtid, hvor kulturelle kompetencer, kritisk bevidsthed, samarbejde og kreativitet er forudsætninger for ansvarlig problemløsning og teknologiudvikling.

DAVID BUDTZ PEDERSEN er professor mso på Aalborg Universitet. Han er leder af forskningscenteret Humanomics Research Centre. Blandt hans bøger er ”Kampen om disciplinerne” (2015), ”Kortlægning af dansk humanistisk forskning” (2016), ”Mapping Frontier Research in Humanities” (2017) og “Kampen om mennesket” (2018). Han er forskningspolitisk rådgiver for den danske, svenske og norske regering samt EU Kommissionen.

Tilmelding ikke nødvendig

Download plakat