Møde om FKK ansøgninger

Forskningsprogrammet Kulturelle dynamikker – mellem historicitet og ekspressivitet inviterer til møde med formanden for FKK, Professor Anette Warring

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 27. februar 2013,  kl. 13:00 - 15:00

Sted

Bygning 1461, lokale 516

Der er stor interesse for ansøgninger til FKK fra instituttets og forskningsprogrammernes side. Ikke mindst peger såvel universitet som FKK på, at der er et forbedringspotentiale med hensyn til ansøgningerne.
Vi har derfor inviteret professor Anette Warring, RUC, formand for FKK, til sammen med Aarhus Universitets repræsentant i FKK, professor Bjørn Poulsen, at redegøre for virkemidlerne og generelle udfordringer ved udarbejdelse af ansøgninger til rådet. Herefter er der mulighed for at diskutere og drøfte de udfordringer og muligheder, der er forbundet med at ansøge FKK om forskningsmidler.
Mødet er åbent for alle, men retter sig i særlig grad mod at imødekomme de pro-blemstillinger, der knytter sig til udarbejdelse af ansøgninger om støtte til historiske og kulturhistoriske projekter.