Aftale om dimensionering og dens konsekvenser for Arts

Johnny Laursens kommentar til aftalen mellem Danske Universiteter og Forsknings- og Uddannelsesministeriet om begrænsning af optaget (4. november 2014).

Johnny Laursen, konstitueret dekan på Arts

Efter længere tids diskussioner om ministeriets såkaldte dimensioneringsmodel blev der tirsdag den 4. november indgået en aftale mellem Danske Universiteter og ministeriet om en begrænsning af optaget på de videregående uddannelser.

Den nye aftale fastholder udgangspunktet i en dimensionering baseret på beskæftigelsesdata for kandidaters dimittendledighed, og vil i perioden 2015-18 blive indfaset fra bachelorniveau med en beregnet ramme på 3.500 pladser på landsplan. Derefter vil indfasningen af reduktionen på kandidatniveau ske i perioden 2018-2020.

Den nye aftale rummer en større grad af rammestyring og fleksibilitet i, hvordan universiteterne udmønter reduktionen af studiepladser. Der er kommet nye elementer til, som kan rumme en vis yderligere fleksibilitet. Der udestår dog stadig en afklaring af, hvordan disse elementer skal tolkes.

For Faculty of Arts udestår der flere uafklarede punkter, som må afklares i drøftelserne mellem AU og ministeriet om den konkrete udmøntning af planen. Vi har tidligere gjort opmærksom på, at det vil være i strid med dimensioneringsmodellens egne forudsætninger at indregne en bachelorreduktion for de kandidatuddannelser, som ikke har nogen relevant retskravsbachelor.

Det gælder i særlig grad de dimensionerede kandidatuddannelser på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), som ikke rekrutterer fra AU, men som – i bestræbelsen på at sikre sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet – rekrutterer fra professionshøjskoler m.v. Konsekvenserne af dimensioneringsaftalen kan først for alvor vurderes efter den nødvendige afklaring af dette problem.

Et tilsvarende problem gælder teologi, som er placeret i gruppen klassisk humaniora, og som har en vis dimittendledighed som skyldes, at teologer skal på pastoralseminar for at kunne søge et præsteembede. Vi ved fra undersøgelser, at der fremover vil være præstemangel. Også dette spørgsmål må blive genstand for drøftelsen med ministeriet.

Det er glædeligt, at indfasningen kommer til at strække sig over flere år. Det er også et fremskridt, at der er øget fleksibilitet, selv om det stadig er en meget bureaukratisk og tung reguleringsordning, som desværre stadig rummer en del barrierer for mobilitet og konkurrence på uddannelseskvalitet mellem universiteterne.

Forhåbentlig kan man senest ved den bebudede evaluering efter tre år komme endnu længere i retning af rammestyring i samarbejde mellem Danske Universiteter og ministeriet. Tilbage står dog, at indgrebet langsigtet rummer en meget stor udfordring for Aarhus Universitet. Vi vil løbende holde jer informeret om de kommende forhandlinger med ministeriet.