Få følelser ind i historie- og kulturforskning
Følelseshistorie er en tværfaglig disciplin i vækst. Torsdag den 5. december introducerer en international pioner alle interesserede ph.d.-studerende og forskere på Aarhus Universitet til disciplinen med forelæsning og masterclass.
Det er igennem de sidste 10 år, at forskere er begyndt at arbejde systematisk og tværfagligt med følelser. Hvilke strategier og genstande bruges til at fremkalde bestemte følelser? Og Hvad betyder følelsesreaktioner for politiske og sociale praksiser?
Analysestrategierne er brugt af historikere, antropologer, samt museumsfolk, forskere i filosofi og sociologer flere steder i verden, og arrangementet på torsdag skal bruges til at undersøge, om der er grobund for et tværfagligt miljø i følelseshistorie på Aarhus Universitet.
”I disciplinen arbejder man fx med følelser som noget, der bliver vækket og mobiliseret med bestemte formål for øje, og det giver mulighed for at undersøge kategorier som kroppen, gruppen, det politiske eller sociale forskelle på nye måder. Disciplinen gør det muligt at lave anderledes analyser af kildemateriale som fx dagbøger, blade og reportager, og at gå på tværs af mange forskellige fag. Vi vil afprøve, om der er interesse for sådan et tværfagligt samarbejde på AU,” fortæller adjunkt og leder af Dansk Center for Byhistorie, Mikkel Thelle.
Professor Monique Scheer fra Tübingen Universitet i Tyskland er hovedtaleren på arrangementet torsdag. Hun er en af de nye, centrale forskere på verdensplan, der arbejder med følelser som selvstændige studieobjekter.
Scheer er blandt andet gået nye veje i at undersøge de specielle følelsesudtryk, som metodisterne bruger og har vist det muligt at udpege og undersøge de strategier, som den religiøse bevægelse bruger til at mobilisere følelser som ekstase, sorg og affekt.
Undersøgelser, som gør det muligt at forklare de drastiske ritualer, der markerer livsbegivenheder som fødsel, dåb og begravelse.
Følelseshistorie mellem rigsråd og te-selskab
En af de interesserede er ph.d.-studerende i historie, Kristine Dyrmann. Hendes ph.d.-projekt handler om politisk kultur blandt hustruerne til det reformstyre, der i slutningen af 1700-tallet udgjorde rigsrådet og rådgav kronprins Frederik (6.).
En kultur, hvor store følelsessamtaler var et ideal, og hvor udelukkelse eller invitation til de rigtiges selskaber afgjorde grænserne for ens politiske indflydelse. Derfor vil hun gerne afsøge de følelseshistoriske perspektiver i projektet:
”Det var en tid, hvor man talte om at løsrive sig fra etiketten; adelsfruerne dyrkede de store følelser på teatret og ’den naturlige konversation’ til te-selskaber eller gåture i Kongens Have. Følelseshistorie er en forskningsdisciplin, hvor der sker rigtig meget lige nu, og jeg vil naturligvis gerne have Monique Scheers blik på, om analysestrategier fra den disciplin kan være en god vej at gå i mit projekt,” forklarer Kristine Dyrmann.
Masterclass i følelseshistorie
Torsdag afholder Monique Scheer en åben forelæsning, hvor hun introducerer til disciplinen ’følelseshistorie’ og bruger sine egne undersøgelser blandt metodisterne som case-eksempel.
Derefter afholdes der en masterclass, hvor interesserede ph.d.-studerende og forskere kan få inputs til, hvordan følelseshistorie kan bruges som analysestrategi i egne projekter.
Tilmeld dig hos Mikkel Thelle, senest onsdag den 4. december. Forud for masterclassen er der anbefalet læsestof.
Tilmelding og flere oplysninger
