Kære alle

Som det fremgik af seneste nyhedsbrev, er både AU’s og Arts’ økonomi udfordret i 2022 på grund af et vigende optag, udflytningsplaner, en faldende STÅ-produktionen, meget høje energipriser og den globale økonomi. Det har medført, at vi har været nødt til at fremrykke den nødvendige langsigtede økonomiske tilpasning; og til det kom desuden det kvalificerede ansættelsesstop, som i september blev annonceret af universitetsledelsen.

Nu har vi modtaget oktobertallene, som desværre viser, at vi har optaget langt færre studerende, end vi havde forventet.

Følgende fire forhold har derfor konsekvenser for den økonomiske situation på Arts:
1. Årets optag og oktobertallet var ikke så højt som vi kunne have ønsket og forventet.

2. Med det optag, vi ser i år, er tilpasningen til den geografiske dimensionering faktisk allerede sket og dermed væsentligt hurtigere, end vi havde forventet.

3. Faldende STÅ-produktion gør, at vi kommer til at mangle penge her og nu og formentlig også i de kommende år, hvis det mønster vi ser fortsætter.

4. Den globale økonomi – stigende elpriser og inflation betyder enormt høje udgifter for hele AU lige nu. Det vil formentlig betyde underskud på universitetets årsresultater de kommende år, og der vil i så fald komme et krav om genopbygning af universitetets egenkapital via et antal år med overskud på årsregnskaberne.

Alt i alt ser fakultetet ind i et tab i råderum stigende til 50+ mio. kr. årligt i 2030 eller cirka 5 % af fakultetets samlede budget.

Institutternes udgangspunkter og dermed også tilgangen til, hvordan besparelserne skal gennemføres, er forskellige.

Igennem de seneste mange år har IKK været begunstiget af mange studerende og dermed en stor STÅ-økonomi. Det har betydet, at IKK dels har kunnet opnormere støt på fast VIP, samtidig med at instituttet har kunnet bistå DPU, som igennem en årrække har arbejdet med at opnå økonomisk balance. DPU har gennem årene gjort en stor indsats for at nedbringe sit strukturelle underskud. IKS, som har mange små fag, har gennem årene haft en økonomi, som har fluktueret omkring balancepunktet. Nogle år har instituttet haft et lille overskud og andre år et lille underskud.

Allerede med den lineære indfasningsplan af den geografiske dimensionering og dens krav om hurtig indfasning for kandidatuddannelser stod det klart, at DPU hurtigere end de to andre institutter ville blive ramt af fald i det økonomiske råderum. Det var begrundelsen for udmeldingen efter sommerferien om, at der på DPU skulle findes 15 mio. kr. årligt inden 2025. Nu ser det desværre også ud til, at IKS oplever et betydeligt tab i økonomisk råderum allerede i 2022 og 23. IKK vil formentlig et par år endnu have et budget i balance, hvorefter de også vil mærke et fald i det økonomiske råderum. Da alle tre institutter står foran betydelige økonomiske tilpasninger, er det nu nødvendigt, at hvert institut må arbejde på at opnå den nødvendige balance inden for eget budget.  Denne udfordring ændrer ikke på forventningen ift. 2030 og har primært karakter af en hurtigere indfasning af indtægtstabet.

Alle fakulteter på AU bliver ramt

Den geografiske dimensionering rammer særligt Arts, men den økonomiske udfordring på baggrund af vigende optag rammer hele AU og særligt Arts og BSS. Ligeledes rammer den vigende STÅ-produktion hele AU, og særligt Arts, BSS og NAT. Det negative resultat på de finansielle poster rammer samtlige fakulteter på AU, og de meget høje elpriser i 2022 rammer særligt NAT, TECH og SUND. Der er således ikke et økonomisk råderum på AU, der kan bringes i anvendelse til at støtte Arts. På Arts står vi altså i en situation, hvor de aktuelle økonomiske udfordringer gør, at der skal findes her og nu-besparelser samtidig med, at vi skal arbejde strukturelt langsigtet med at sikre økonomien i årene, der kommer.

Regeringens forslag om 1-årige kandidatuddannelser

Oven i det hele varslede regeringen i slutningen af september et reformudspil, der lægger op til en ny struktur på universitetsområdet med tre forskellige kandidatveje. Forslaget er baseret på reformkommissionens anbefaling om at nytænke kandidatuddannelserne i Danmark. Regeringen foreslår, at der nedsættes et reformudvalg med deltagelse af blandt andet universiteter, erhvervsliv, studerende og ministerier, som sammen skal se på, hvilke uddannelser der konkret skal omlægges. Det er selvfølgelig et arbejde, vi følger meget interesseret med i, og som jeg løbende vil informere om i mine nyhedsbreve.  Det er dog vigtigt at understrege, at det er et forslag, som endnu ikke er vedtaget. Jeg har personligt taget afstand fra forslaget i forskellige medier. Se link til Omnibus https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/klumme-arts-dekan-kritiserer-regeringens-udspil-om-etaarige-kandidatuddannelser-er-lyset-for-de-laerde-blot.

Det vigtigste lige nu er at få klarhed over, hvordan fakultetet skal se ud i fremtiden på baggrund af dimensionering og udflytning. Det kan tilføjes, at en task force for humaniora under Danske Universiteter arbejder på en anbefaling om humanioras fremtid. Task forcens anbefalinger planlægges klar medio 2023. Vi vil selvsagt arbejde målrettet på at påvirke reformudspillet, og hvis de forkortede kandidatuddannelser bliver en realitet, må vi se, hvordan vi kan implementere det og begrænse skaderne mest muligt.

Fakultetet står i en vanskelig situation. Det har vi gjort tidligere, og nu som før er vejen frem et samarbejde mellem institutter og i fakultetsledelsen. Vi har taget de første skridt til at møde udfordringen. Det samlede overblik for hele fakultetet vil stå klarere, når vi ved udgangen af oktober har et nyt fireårsbudget og på bagkant af det, vil jeg igen give jer en orientering.

Venlig hilsen

Johnny Laursen, Dekan