Hvilke muligheder har vi for meningsfuldt at anvende digitale teknologier i undervisningen? Hvordan skal vi forholde os til de nye måder at monitorere forskning på? Hvordan ændres måden, vi indsamler empiri på?

Det er nogle af de spørgsmål, lektor i Digital Design Christian Ulrik Andersen stiller i sin invitation til det netværk, der den 6. december skal holde deres første introduktionsmøde, og hvor alle med interesse for digitale teknologier er velkomne. Her svarer han selv på et par af de spørgsmål, der har været baggrunden for, at et netværk som Digital Arts Initiative nu er aktuelt.  

Hvorfor er det vigtigt med et netværk som Digital Arts Initiative?

Den øgede digitalisering af det humanistiske fagfelt giver anledning til spørgsmål, som det er nyttigt at samarbejde om, fordi digitaliseringen har indflydelse på både forskning, undervisning, fagudvikling og samarbejde med offentligheden. Vi vil skabe et forum, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan digitale teknologier udfordrer vores fagligheder.

Hvilken indflydelse har den digitale teknologi på forskningen?

Hvis man f.eks. ser på historikere, er det klart, at hvis de har teksten som data, gør det, at de kan se nogle andre sammenhænge, end man har kunnet se før. Førhen var forskeren nødt til at begrænse sin forskning for at kunne overskue sit materiale. Det vil sige, at et emne som dansk kommunalpolitik blev indsnævret til kommunalpolitik mellem 1970-1975, og hvis det stadig var for stort, kunne projektet yderligere indsnævres til Aarhus. Så skriver man en bog og ser verden ud fra det perspektiv. Men hvis forskeren har mulighed for at tilgå al materialet elektronisk, så behøver man måske ikke være begrænset af indsnævringen, så kan man måske på tværs af perioder og steder se nogle andre forbindelser, som kan hjælpe en med afgrænsningen og stille nogle helt nye forskningsspørgsmål som f.eks.: Er der en sammenhæng mellem religionsudvikling og kommunalpolitik? Vi begynder at se nogle sammenhænge, vi ikke har set før. Så teknikken giver os mulighederne i første omgang, men hvad der er mindst lige så interessant er, at teknikken også er med til at forme vores videre tænkning. Vi begynder at tænke anderledes som forskere.

Hvad har den digitale teknologi betydet for måden I formidler på?

Vi har som forskere været vant til et produktionssystem, som har været bygget op om etablerede forlag, som har givet værdi til det, vi har skrevet. Lidt ligesom man har set inden for musikbranchen, at de etablerede pladeselskaber har stået for garantien af det, der bliver produceret og udgivet. De står i nøjagtig samme situation i dag. Vi bliver nødt til at forholde os til den situation politisk ved at etablere et forum, hvor vi kan diskutere og udvikle vores holdning og strategier, i forhold til den måde vi publicerer på. Det er ikke sikkert, at den kvalitetssikring vi har nu via forlagene er den eneste mulige.

Hvem kan være med i netværket?

Vi har nogle stærke miljøer, som jeg gerne vil bringe sammen, men netværket er også for dem, som ikke er interesseret i det helt store billede. Jeg har mødt mange individer, der er interesseret i de her spørgsmål, men som ikke beskæftiger sig med digitale teknologier som fagfelt og derfor ikke ved, hvordan de skal komme videre. Det kan være enkle problemer, som f.eks. at de gerne vil prøve at bruge blogs i deres forskningspublicering. Det handler i høj grad om forskningsinfrastruktur, og der tror jeg, vi kan blive et organ, hvor vi kan hjælpe hinanden, og hvor vi måske kan formulere nogle behov til IT-afdelingen. Vi har allerede rigtig mange faciliteter rundt omkring, hvor vi kan hjælpe hinanden som f.eks. CAVI, IMC og Digital Humanities Lab. Så vi har rigtig mange ressourcer i forvejen, vi skal lære at bruge, men folk skal vide, at de er der, og hvad de kan få hjælp til.

Tid og sted

Netværket mødes den 1. fredag i hver måned, fra 12:30-15:00.

Har du lyst til at være med, kan du møde op til introduktionsmødet den 6. december 12:30-15:00 i lokale 414 i bygning 150 (Langelandsgade 139, Kasernen)

Se hele invitationen.