Summer School kursus som undervisningslaboratorium

Summer School kurserne på Arts giver undervisere mulighed for at afprøve forskellige undervisningsformater. På et af kurserne åbnede det op for workshops med blandt andre den kinesiske virksomhed Muyang's danske afdeling, hvor de studerende skulle finde løsningsforslag på nogle af virksomhedens interkulturelle udfordringer.

På Summer School kurserne på Arts har de studerende ofte lange og intensive dage, og det er derfor vigtigt, at underviserne varierer undervisningen.

”For at bevare fokus hos de studerende er det en god idé at bringe forskellige undervisningsformer i spil. Det giver underviserne rigtig god mulighed for at eksperimentere og afprøve nye læringsmetoder. Flere undervisere på kurserne har også taget initiativ til sociale arrangementer uden for undervisningen, og det har været med til at styrke de studerendes samarbejde og engagement på kort tid,” siger Jan Ifversen, prodekan på Arts.

Summer School giver kant

Summer School kurserne på Arts har haft fokus på at udvikle kompetencer, der kan være svære for studerende at opnå andre steder. Et eksempel på det er kurset ’Global Transactions and Intercultural Competence’, som lektor Mette Thunø har udviklet.

Kurset har fokus på interkulturel kommunikation, og med kursusdeltagere fra syv forskellige lande prøvede de studerende på egen krop at arbejde sammen i interkulturelle grupper.

”Samarbejdet i interkulturelle grupper gjorde, at de studerende fik en bedre forståelse for andre kulturer, fordi de lærte, hvordan kulturelle forskelligheder kommer til udtryk. Den viden vil være rigtig brugbar for dem i erhvervslivet, når de skal samarbejde med mennesker fra mange forskellige lande,” fortæller hun.    

Løsningsforslag til kulturudfordringer

Kurset bød på en masse workshops i samarbejde med blandt andre Muyang, der er en kinesisk producent af maskiner til blandt andet foderfremstilling. Her stillede Tomas Hørdum, administrerende direktør for Muyang i Danmark med en interkulturel problemstilling, som de studerende skulle løse i grupper. Tomas Hørdum rådgav undervejs de studerende om, hvorvidt deres forslag var realistiske. Samtidig så de studerende den interkulturelle udfordring med andre øjne, end Tomas Hørdum og hans kolleager i Danmark havde gjort. Det gjorde, at han kunne tage input fra de studerende med tilbage til virksomheden.

”En af vores udfordringer er, at mine danske kolleager og jeg har svært ved at blive anerkendt af vores kinesiske kolleager. Vi er alle teknisk stærke og går internt under navnet ’fremmede eksperter’. En af grupperne på workshoppen nåede frem til, at begge ord er negativt ladede, fordi ’fremmed’ er noget, man tager afstand fra, og ’eksperter’ symboliserer en gruppe, der sætter sig selv højere end andre. Gruppen foreslog derfor, at vi fremover bør brande os anderledes for at få mere accept blandt vores kinesiske kollegaer. Det var et rigtig godt forslag, som vi ikke selv havde tænkt på før,” sagde han.