For studerende bliver det en stadig mere kritisk kompetence i forhold til arbejdsmarkedet at kunne håndtere digitale medier og værktøjer. Ambitionen på Arts er, at de studerende fra den første dag på universitetet skal have mulighed for at opbygge/udbygge deres digitale kompetencer, således at disse kommer til at udgøre en integreret del af deres faglige handlingskompetence. Med hensyn til at realisere denne målsætning betragtes indførelsen af et nyt og fælles Learning Management System (LMS) som en betragtelig ressource og understøttelse af EDU-IT strategien.
EDU-IT strategien forholder sig til Arts’ strategi på uddannelsesområdet ved at:
Mere konkret vil Arts:
Studerende skal have mulighed for at tilegne sig (nye) akademiske og arbejdsmarkedsrelevante digitale kompetencer, således at de er rustet til at udnytte læringspotentialerne i digitale medier, værktøjer og ressourcer. Dette skal så vidt muligt ske gennem arbejdet med faget.
EDU-IT skal øge synligheden af eksisterende aktiviteter med henblik på at styrke interaktionen mellem studerende og undervisere/forskere ud over uddannelsen og undervisningsaktiviteter og dermed bidrage til en bredere videndeling.
Studerende skal være i stand til at bruge digitale medier stillet til rådighed af Aarhus Universitet og kombinere disse med digitale medier efter egne valg – og på den måde skabe ”personlige læringsrum”, som understøtter samarbejde og vidensdeling.
EDU-IT skal styrke muligheden for udvikling af undervisnings- og læringsformer, der gennem anvendelsen af digitale medier fremmer inklusionen af studerende med funktionsnedsættelser.