EQUIS – og hvad så?

Akkreditering. Kvalitetsstempel. EQUIS. EFMD. AMBA. Det er ord, som ofte høres på Aarhus BSS, og som har fyldt særligt meget i løbet af efteråret, hvor fakultetet var igennem to store akkrediteringsprocesser. Begge processer endte som bekendt med fine resultater; vi fik en 5-årig AMBA- og en 3-årig EQUIS-akkreditering, der nu dækker hele fakultetet. Så langt, så godt…

For hvad betyder akkrediteringerne egentligt for vores fakultet? Hvorfor er de vigtige, og hvad kan de bruges til? Det sætter vi fokus på her. Vi har snakket med to af fakultetets medarbejdere, som begge deltog i efterårets akkrediteringsprocesser. Her giver de hver deres bud på, hvad Aarhus BSS kan bruge akkrediteringerne til.

Styrker fakultetets brand

Den første, vi snakker med, er Jesper Qvistgaard, afdelingsleder for Aarhus BSS International. En stor del af arbejdet i hans afdeling består i tiltrække udenlandske studerende til Aarhus BSS på hele uddannelser og at lave udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter og business schools til glæde for de danske studerende. Han fortæller, at Aarhus BSS er i skarp konkurrence med andre universiteter verden over. Her er akkrediteringer et vigtigt parameter i forhold at skille sig ud:

”Ofte har udenlandske studerende ikke meget at gå ud fra, når de vælger uddannelsessted,” fortæller han. ”Derfor kigger de ofte på markører som akkrediteringer og rankings, når de beslutter sig for, hvor de vil hen. Vi anvender derfor i høj grad akkrediteringerne i vores internationale markedsføring – og bruger dem også, når vi laver exchange-aftaler med andre universiteter.”

Giver anledning til refleksion

Akkrediteringerne kan altså ses som en central del af Aarhus BSS’ internationale brand. Men ifølge Jesper Qvistgaard har de dog også en meget vigtig intern funktion. Selve akkrediteringsprocesserne giver os nemlig rigtig god mulighed for at reflektere over den måde, vi gør tingene på, siger han.

Dette synspunkt deler lektor Carsten Bergenholtz fra Institut for Virksomhedsledelse. Han er ikke i tvivl om, at det store selvevalueringsarbejde, som er en del af akkrediteringsprocessen, er med til at styrke kvaliteten af vores uddannelser - på tværs af fagligheder. Blandt andet skal fakultetet udforme en detaljeret selvevalueringsrapport som et led i processen. Den kan i høj grad også bruges som et redskab i vores interne kvalitetsudvikling, mener Carsten Bergenholtz:

”I selvevalueringsrapporten skal vi redegøre grundigt for vores organisation og uddannelser i forhold til alt lige fra studiemiljø til strategiske mål,” fortæller han. ”Rapporten laves centralt, men består af input fra mange forskellige aktører rundt omkring på fakultetet, som alle har gjort et stort forarbejde. Derfor giver rapporten et rigtig godt samlet billede af vores organisation og af, hvordan vi gør tingene og tilrettelægger vores uddannelser. Jeg lærte meget af at læse rapporten.”

Får os ud af osteklokken

Ud over selvevalueringsrapporten fremhæver Carsten Bergenholtz dialogen med det eksterne panel, der besøger fakultetet, inden de træffer den endelige beslutning. De kommer med en stor viden og erfaring på baggrund af deres mange besøg på verdens førende business schools. De ser tingene udefra, de stiller spørgsmål, og de udfordrer os, fortæller han:

”Jeg mener, at vi som fakultet får rigtig meget ud af at blive evalueret af eksterne eksperter. Det er dygtige folk, som har en kæmpe viden om, hvordan man gør tingene rundt omkring i verden. De giver os gode grunde til at overveje, om vi måske kunne gøre tingene på en anden – og mere hensigtsmæssig - måde. På den måde tvinger akkrediteringsprocessen os til at komme ud af osteklokken og se tingene fra en anden vinkel, og det er en sund øvelse for enhver organisation,” afslutter han.