Leder af Institut for Statskundskab træder tilbage
Professor Peter Munk Christiansen har valgt at træde tilbage som institutleder på Institut for Statskundskab allerede pr. 1. februar. Professor Christoffer Green-Pedersen konstitueres i stillingen, indtil en ny institutleder er fundet.
Det er ønsket om at komme tilbage til forskning og undervisning, der har været afgørende for Peter Munk Christiansens beslutning om at træde tilbage som institutleder på nuværende tidspunkt.
Egentlig løb kontrakten til udgangen af november, men ønsket om at vende tilbage til forskning og undervisning, som han oprindeligt er uddannet til, er stort.
”Jeg fylder 68 om fire måneder, og så har jeg to år til at få den afslutning på karrieren, som jeg ønsker,” siger Peter Munk Christiansen, der har været institutleder siden 2015 og været en del af institutledelsen siden 2008.
Peter Munk Christiansen vender derfor nu tilbage til det forsknings- og undervisningsfelt, som interesserer ham allermest: Den politiske beslutningsproces.
”Det er fortsat interesseorganisationers indflydelse, og så er det generelt de beslutningsforberedende processer, der i stigende grad er interessant,” siger Peter Munk Christiansen.
”Jeg mener, at jeg nu kan aflevere et Institut for Statskundskab, som er i rigtig god gænge. Der er styr på økonomien, og vi har et levende og konstruktivt arbejdsmiljø. Mange af vores forskere er i verdensklasse, og der er stor efterspørgsel på vores dimittender. Det har været sjovt og givende at være institutleder, men i de senere år er det administrative begyndt at fylde mere og mere, og jeg bruger rigtig meget af min tid på netop det,” siger han.
Da Peter Munk Christiansen blev leder af Institut for Statskundskab, var han samtidig bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd (nu Danmarks Frie Forskningsfond), hvilket han var frem til 2018.
”Ministeren var dengang Esben Lunde Larsen, og han lavede den største nedskæring af offentlige forskningsmidler nogensinde, herunder også af de frie forskningsmidler, hvilket gjorde, at der skulle tænkes nyt. Jeg arbejdede for, at man i stedet rettede blikket mod ERC (European Research Council, red.), men det var der meget lidt lydhørhed over for. I stedet satsede instituttet selv, og det fik vi ret stor succes med. Vi gik fra nul til at have en pæn portefølje af ERC-bevillinger i dag. Det er nok det og et par andre store bevillinger, som jeg er mest stolt af i min tid som institutleder,” fortæller Peter Munk Christiansen.
Med generelt mange nye bevillinger til instituttet er der imidlertid også opstået en udfordring for instituttet og for institutlederen.
”Institut for Statskundskab er ekspanderet voldsomt i de senere år, og det har bestemt været en stor udfordring at bevare sammenhængskraften på instituttet blandt andet i forhold til onboarding af nye ansatte. Men jeg synes, at vi sammen har formået at skabe og bibeholde et både levende og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor vi åbent lægger vores ting frem for hinanden, og hvor man både giver og modtager konstruktiv kritik fra kollegerne,” siger Peter Munk Christiansen.
At Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet generelt ligger højt placeret på den internationale Shanghai Ranking blandt 1800 universiteter på verdensplan og nummer 1 fire år i træk inden for forskningsfeltet ”Offentlig forvaltning og ledelse”, gør naturligvis den snart forhenværende institutleder stolt.
”Der er mange meninger om disse rankings, men når man ligger så godt, som vi gør, så gør det os da mere selvfede, end måske godt er. På den anden side, så synes jeg nu også, at vi har noget at have det i,” siger Peter Munk Christiansen, som efter en lille tænkepause tilføjer:
”Jo, det må du godt citere mig for.”
I forbindelse med Peter Munk Christiansens beslutning om at træde tilbage som institutleder udtaler dekan Thomas Pallesen:
”Institut for Statskundskab har med Peter for roret i knap ni år hentet nogle meget store eksterne bevillinger hjem og rekrutteret nogle af de dygtigste forskere fra hele verden inden for alle væsentlige fagområder af politologien. Det har været en fornøjelse at se instituttet få den anerkendelse, som det fortjener, ikke kun i Danmark men også internationalt, og det har Peter en væsentlig aktie i.”