Mød din kollega: sekretariatsleder Lene Hjøllund

Vi møder Lene Hjøllund på hendes kontor en kølig dag i april, og inden vi sætter os, henter vi kaffe i instituttets kantine. Her mærker man tydeligt, at Statskundskab er et institut, der summer af liv. Tilbage på kontoret sætter vi os ned.

Lene, kan du fortælle lidt om din dagligdag og om, hvad en sekretariatsleder egentligt laver?

Det kan jeg i hvert fald. Som jeg ser det, har jeg faktisk to hovedfunktioner. For det første er jeg leder af det administrative personale og står for koordinering af opgaver, nyansættelser osv. Jeg har også ansvaret for instituttets samarbejde med det administrative center.

For det andet fungerer jeg som sparringspartner for institutlederen i alle mulige spørgsmål, men selvfølgelig særligt i forbindelse med administrative forhold. Vi drøfter rigtig mange ting løbende og mødes jævnligt – og skriver mange mails til hinanden!

Hvad kan du godt lide ved dit arbejde?

Som sekretariatsleder har jeg fingrene i alle de administrative områder; økonomi, studieadministration, osv. Jeg synes det er sjovt at arbejde med så meget forskelligt, og så giver det en god indsigt. Der er hele tiden noget nyt, man kan lære.

Jeg har været på AU siden 2002 og har haft flere forskellige stillinger – både i dekansekretariatet på det gamle samfundsvidenskabelige fakultet, og senere på Aarhus BSS og på det tidligere Institut for Økonomi. Mine erfaringer har givet mig en stor viden om, hvordan det hele hænger sammen i en organisation som Aarhus BSS – viden, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde.

I dag er jeg så en del af Institut for Statskundskab og nyder meget at være tæt på det, det hele handler om, nemlig forskning og undervisning. Og så er det bare et rigtig godt sted at arbejde – der er en god atmosfære.

Du var en del af det Samfundsvidenskabelige Fakultet under fusionen i 2011. Hvad var dit indtryk at fusionen set med administrative øjne?

Det er klart, at det var en stor omvæltning at blive lagt sammen – ikke bare i forskningsmiljøerne, men i høj grad også administrativt. Pludseligt skulle to kulturer og flere forskellige måder at gøre tingene på spille sammen. Man havde lavet et kæmpe forarbejde og en grundig analyse inden fusionen, men mange forskelle blev først tydelige i små dagligdagssituationer, som man ikke havde kunnet forberede sig på.

I dag har vi et rigtig godt samarbejde, synes jeg - både med det administrative center og på tværs af institutterne; blandt andet mødes vi jævnligt i fælleslederkredsen, hvor både funktionschefer og institutsekretariatsledere deltager. Her holder vi hinanden opdateret på, hvad der rører sig på vores institutter og områder. Det er vigtigt – også i forhold til at skabe en forståelse for en fælles retning. Man skal huske, at vi er jo et kæmpe fakultet, som størrelsesmæssigt faktisk er på størrelse med Aarhus Universitet inden fusionerne. Det er alligevel lidt vildt at tænke på.

Jeg husker, at da jeg startede var vi omkring 100 AC’ere ansat på AU i alt – vi havde en forening som hed AC-klubben. Vi kendte hinanden alle sammen og holdt fxfælles julefrokost. I dag er vi meget mere spredt – og der er mange flere af os.

Hvad tænker du om konstruktionen Aarhus BSS?

Jeg synes faktisk, at den giver rigtig god mening. Godt nok blev fakultetet dannet ud af to kulturer og to identiteter, men vi har faktisk rigtig meget tilfælles – i forhold til hvis man fx sammenligner med et institut på ST. Som institutter står vi over for de samme udfordringer, vi har de samme typer uddannelser og de samme vilkår. Skal vi så alle være ens og tænke ens? Nej, selvfølgelig ikke. Og det er en af de ting, der gør det sjovt at arbejde her, den der balancering af fællesskab og forskellighed.

Og man kan jo også se, at der kommer mere og mere samarbejde på tværs af fakultetet både i forbindelse med forskning og uddannelser. Vi har fx POLØK-uddannelsen med Økonomi, og mange af vores VIP’ere samarbejder også med forskere fra andre institutter. Efter min mening er det bedst, når samarbejdet starter nedefra, og når man selv finder ud af, at man kan bruge hinanden på tværs af fagligheder.

Nu har vi snakket meget om den professionelle Lene. Kan du fortælle lidt om den private Lene?

Jeg er gift og har to fantastiske teenagebørn. Jeg har ikke nogen særlig hobby som sådan, men vi bruger rigtig meget tid på at renovere vores hus fra 1961 – det kan man vel nærmest kalde en hobby. Jeg interesserer mig meget for arkitektur og kan godt lide at rejse. Og hvis jeg bare skal koble fra, kan jeg godt lide en lang gåtur i bakkerne ved Himmelbjerget eller at arbejde i haven.