Specialekvaliteten på Aarhus BSS i fokus

Hvordan har fremdriftsreformen påvirket arbejdet med og kvaliteten af specialer på Aarhus BSS? Det spørgsmål har man fået svar på i en netop offentliggjort undersøgelse foretaget af Center for Undervisning og Læring på foranledning af Akademisk Råd.

I undersøgelsen stillede man skarpt på aspekter som karakterer, studiestruktur samt vejledere og studerendes oplevelser efter fremdriftsreformen. Undersøgelsens resultater er baseret på besvarelser fra i alt 208 specialevejledere på tværs af Aarhus BSS, data fra studieadministrationen samt vejledningsevalueringer fra de studerende.

Brugbare resultater

Undersøgelsen viser blandt andet, at mens de studerende generelt er blevet bedre til at styre selve processen og komme i mål, oplever 37% af vejlederne samtidig en dalende kvalitet i specialerne. Undersøgelsen dokumenterer imidlertid også, at der ikke er den store forskel på karakterne før og efter fremdriftsreformen, samtidig med, at læringsmålene er blevet fastholdt. Nogle typer af specialer er dog tydeligvis blevet ramt af reformen, idet 43% af vejlederne i dag fraråder deres studerende at skrive eksperimentende specialer på grund af tidspresset, mens 24% oplever, at færre studerende indsamler egen data.

Ifølge prodekan for uddannelse Per Andersen kaster undersøgelsen lys på nogle helt centrale udfordringer, der skal arbejdes med fremover:

”Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes os at skabe rammerne for, at de fleste studerende i dag kommer i mål med specialet rent tidsmæssigt,” siger han. ”Jeg vil gerne give en stor ros til vejlederne, institutterne og de studerende for, at vi på den måde har kunnet gennemføre reformens tanker så hurtigt og ordentligt, som det er sket. Nu skal vi så finde ud af, hvordan vi sikrer, at der også er plads til at lave eksperimenterende specialer og selvstændig dataindsamling inden for de givne rammer. Det gælder blandt andet om at klæde de studerende bedre på til specialet i løbet af uddannelsen, tydeliggøre specialeprocessen og hvad der forventes af dem, og ikke mindst se på, hvordan vi kan give dem mulighed for at komme tidligere i gang med de mere eksperimenterende specialer.”

Undersøgelsen viser også, at 43% af vejlederne i dag oplever et større tidspres i foråret, og det tal skal vi naturligvis tage alvorligt, siger Per Andersen:

”Rent tidsmæssigt er specialet underlagt nogle rammer og deadlines, som vi ikke kan gøre så meget ved. Til gengæld sikrer vi nu en mere jævnbyrdig fordeling af specialerne, fordi der i dag er indført procedurer på institutterne, der sikrer en bredere allokering af specialerne. Jeg håber også, at vi letter presset for vejlederne, når vi gør de studerende mere selvkørende i forhold til processen. Det skulle gerne give mere luft til den faglige del af vejledningen.”

Hvad sker der nu?

Siden fremdriftsreformen har mange uddannelser på Aarhus BSS introduceret workshops om akademisk skrivning og særlige specialedage, som skal hjælpe de studerende i gang med specialet. Fremover ser Per Andersen gerne endnu flere studiestøttende aktiviteter på institutniveau i forbindelse med specialeprocessen:

”Det er vigtigt, at vi nu sætter gang i en systematisk drøftelse af, hvordan hver enkelt uddannelse kan arbejde med at løfte processen og dermed påvirke kvaliteten af specialerne,” siger han. ”Her kan vi trække på resultaterne i undersøgelsen og de erfaringer, vi allerede har gjort os både på Aarhus BSS, men også på AU. Jeg glæder mig meget til at drøfte mulighederne med studielederne og de faglige miljøer i løbet af efteråret.”

Se hele undersøgelsen her.