Engelsk for SU

Gitte Krighaar fra SU og Specialpædagogisk støtte har deltaget I kurset "Engelsk for SU".

Hvilke kompetencer er opnået og hvordan er disse blevet integreret i det daglige arbejde?

Gitte Krighaar fortæller, at gennem kurset er hun blevet bedre til at få oversat fagudtryk fra SU til meningsfyldt engelsk.
Igennem øvelser og samtaler fik kursusdeltagerne aktiveret det engelske ordforråd der bliver brugt i forbindelse med SU og fik kendskab til hjælpemidler på nettet som fx AU Dictionary.

Ved at få aktiveret mit engelske ordforråd og samtidig fået oversat nogle af vores fagudtryk, er det fx. blevet lettere, at vejlede de udenlandske studerende der henvender sig.

Hvad var særlig godt ved kurset, og som du vil anbefale dine kollegaer i AU Uddannelse?

Kurset var veltilrettelagt og tog udgangspunkt i de henvendelser vi i SU får i vores hverdag, Det var derfor meget brugbart.

Hvem udbød kurset?

Kurset foregik på Aarhus Universitet og blev udbudt af AU HR Team Organisation og Kompetenceudvikling.