Kursus i systemisk projektledelse

Kursus i systemisk projektledelse

Tina S. Thøgersen fra Rådgivnings- og støttecentret har deltaget i kurset "Kursus i systemisk projektledelse".

Hvilke kompetencer er opnået, og hvor er disse blevet integreret i det daglige arbejde?

Tina fortæller at hun har opnået en større forståelse for et projekts mange elementer, som for eksempel:

- Delkomponenter fra ide til målsætning og gennemførsel samt redskaber til planlægning

- Interessentanalyse og nødvendigheden af kommunikationsstrategi og tæt kontakt til nøgleinteressenter

- Projektlederens rolle som kordinator og facilitator a projektet, men også som motivator

"Jeg er blevet bedre til at se, hvor jeg befinder mig i et projektforløb, og dermed hvad næste skridt kunne være i forhold til bedre at formulere konkrete mål".

"
Og jeg er blevet opmærksom på min rolle i projektet for eksempel I forhold til at være bevidst om, hvornår jeg bør være mere initierende frem for spørgende".


Hvilke anbefalinger vil du give videre til dine kollegaer i AU Uddannelse

"Hvis man som projektleder eller projektmedarbejder bliver frustreret over, at projekter sjældent forløber, som man havde forestillet sig, så vil være kurset ideelt".

På kurset lærer man dels at justere planen, dels får et overblik over projektprocessens delkomponenter og dermed et analyseredskab til at vurdere, hvor der bør justeres.

Tina opdagede også at en projektlederfunktion er et fuldtidsjob, hvis det skal gøres ordentligt.
"Dette er en vigtig indsigt, når man påtager sig hvervet som projektleder på et projekt".

 

Hvad var særlig godt ved kurset?

Kurset var et indholdsmættet, personligt udfordrende- og udviklende kursus, og bestod af en blanding af teori og konkrete øvelser.

Tina oplevede at de konkrete eksempler godt kunne være en anelse skæve i forhold til universitetsverdenen. Men ikke mere end at forskellen fik deltagerne til at skulle reflektere over arbejdsgangene på de respektive afdelinger.

Sidst, men ikke mindst, var kurset sjovt og blev afholdt i en afslappet og munter atmosfære, som var meget befordrende for engagementet blandt deltagerne.

 

Hvem udbød kurset?

Kurset blev udbudt af Mannaz Education Consulting Outsourcing og afholdt i Konferencecenteret på AU. Kurset strækte sig over ni dage fordelt på 5 moduler.