Login problemer

Vi anbefaler, at du altid logger ind i Pure ved at bruge login-knappen på Pure-hjemmesiden. Herved er du sikker på, at du kommer det rigtige sted hen.

Ved at starte på vores hjemmeside ser du også vigtige driftsbeskeder, for eksempel hvis vi har lukket for adgang til Pure i forbindelse med vedligehold af systemet.

Du skal bruge totrinsbekræftelse til at logge på Pure. Læs mere om opsætningen af totrinsbekræftelse

Sådan logger du på

Du får adgang til Pure med dit eksisterende AU login. Klik på Log ind i Pure knappen. 

Log ind med dit AU-ID (f.eks. au123456) og tilhørende password - ikke din mail. Dit AU-ID og password er det du bruger til at logge på AU's systemer.

Problemer med at logge ind i Pure

1. Du har glemt dit password

Du få hjælp hos AU IT hvis du har glemt dit password til dit AU-ID.

https://adgang.au.dk/

2. Du er ikke oprettet i Medarbejderstamkortet

Du skal oprettes oprettes i AUs persondata system Medarbejderstamkortet før du kan få adgang til Pure. Når du er oprettet i Medarbejderstamkortet, kan du efterfølgende oprettes som IT bruger på Aarhus Universitet.

Tjek om du er oprettet i Medarbejderstamkortet

Søg på dit eget navn på siden: http://www.au.dk/om/organisation/navnlist/

Kommer dit navn ikke frem på listen, er du sandsynligvis ikke oprettet.

Kontakt din lokale superbruger for at blive oprettet

Du kan finde din lokale superbruger og læse mere om Medarbejderstamkortet på siden:

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/hr-systemer/medarbejderstamkortet/

Der kan gå op til en dag, før du kan logge ind i Pure, efter du er oprettet i Medarbejderstamkortet.

3. Du mangler en gyldig medarbejder-email

Du skal have en valid medarbejder email i Medarbejderstamkortet for at kunne oprettes som bruger i Pure. Du opretter denne medarbejderadresse i din profil på https://mit.medarbejdere.au.dk/da/profile/mail

Du vælger selv, hvad der skal stå foran snabel-a (@). Det, der står efter, er dikteret af, hvilken afdeling du er tilknyttet f.eks. vil der stå clin.au.dk eller ps.au.dk.

  • AUH-medarbejdere kan ikke bruge deres rm.dk email
  • AU-medarbejdere kan ikke bruge deres uni.au.dk email
  • Nuværende og tidligere studerende kan ikke bruge deres post.au.dk

4. Ukendt årsag

Når du har tjekket, at du er oprettet i Medarbejderstamkortet, og du bruger det korrekte password, og har ventet en dag, men kan stadigvæk ikke logge ind i Pure, skal du kontakte AU Pure Support på pure@au.dk.