Demonstrationsprøven

Formålet med demonstrationsprøven er, at leverandøren overfor AU demonstrerer, at den tilbudte løsning har nøgle-/kernefunktioner og -egenskaber på tilstrækkelig kvalitetsniveau.


Kort beskrivelse af demonstrationsprøven

Demonstrationsprøven anvendes til at vurdere, hvorvidt og hvordan den tilbudte løsning imødekommer alle relevante tekniske krav, herunder deployment, installation og godkendelse af testmiljøer, infrastruktur og tilgængelighed af den tilbudte løsning og dens basiskonfiguration.

Demonstrationsprøven skal verificere, at standardsoftware-leverancen inkluderer den "out-of-box" funktionalitet, som er beskrevet af leverandøren som svar og løsning på forretningskravene. Dvs. inden eventuelle konfigurationer og tilretninger skal demonstrationsprøven give vished for, at basisleverancen lever op til det tilbudte. 

Leverandøren skal således deploye løsningen og dens basiskonfiguration i et eller flere testmiljøer, og leverandøren skal demonstrere, at der etableres den nødvendige infrastruktur, og at der afvikles et basis-setup på en basiskonfiguration af løsningen. 

Demonstrationsprøven afvikles i projektets afklaringsfase.

Demonstrationsprøvens fokus

Demonstrationsprøven måler på, at aftalte krav, tekniske såvel som funktionelle, er opfyldt fra leverandørens side. Det drejer sig om:
 

Non-funktionelle krav (krav til driftsparathed)
Funktionelle krav til standardsoftwaren
Krav til compliance

Hovedansvar

Leverandør

Udførende

Leverandør

Godkendende
AU

Leverandøren udarbejder den samlede prøveplan.
AU reviewer og godkender inden demonstrationsprøven.

  • Prøveplan og testdesign
  • Data til anvendelse og eventuelle begrænsninger

Leverandøren udarbejder den samlede prøverapport.
AU reviewer og godkender efter demonstrationsprøven:

  • Prøverapporten
  • Prøverapportens resultat som grundlag for den videre implementering og gate for næste projektfase.

Den endelige godkendelse af prøverapport og prøveresultat gennemføres hos AU af Product Owner/Systemejer.

Involverede testtyper i demonstrationsprøven

Installations-/deployment-test
Smoketest
Funktionel test af aftalte krav/forretningsscenarier
Non-funktionel test af aftalte krav
Compliancetest

Miljø til prøveafvikling

Demonstrationsprøven gennemføres i leverandørens eget miljø uden tilslutning til AUs it-miljø - medmindre andet aftales.

Data til prøveafvikling

Leverandøren leverer konstruerede data til demonstrationsprøven. 

Startkriterier

Prøveafviklingen kan starte, når:

  • Kontrakten er underskrevet og projektets afklaringsfase er igangsat.
  • Prøveplanen er reviewet og godkendt af AU
  • Testcases er reviewet og godkendt af AU
  • Aftalt dokumentation er leveret til AU

Acceptkriterier

Prøven kan godkendes, når: 

  • Prøven er gennemført efter prøveplanen, og antallet af fejl overholder det fastlagte antal accepterede fejl i en leverance:
  • Leverandøren har leveret en testrapport, som er accepteret af AU
  • Testrapporten har specificeret og verificeret følgende:
    • At løsningen er compliant med service levels for testmiljøet defineret i kontrakten
    • At løsningen er compliant med de tekniske krav udpeget i prøveplanen
    • "Out-of-box"-standardløsningen inkluderer den funktionalitet beskrevet i leverandørens tilbudsbesvarelse.

Test cases

Udarbejdes af leverandøren – reviewes og godkendes af AU som ovenfor beskrevet.